I John Lennons jyske fodspor.

Det berømte billede af John og Yoko nyklippet. Taget med Jørn Kjær Nielsens kamera

Den 4. juledag 1969 ankommer der to udlændinge til Aalborg lufthavn, den ene engelsk, den anden japansk.

Den engelske mand har langt hår og fuldskæg, og bærer runde briller, den lille japanske kvinde har ligeledes langt hår.

 

De bliver afhentet af kvindens eksmand. De kører mod vest til en øde gård i Vust i Hanherred. Parret havde inden rejsen til Aalborg boet på D’Angleterre i København, helt uden nogen opmærksomhed.

 

 Hvem var så de to? Hvad skulle de i Danmark? Og hvorfor lige i Vust?

 

 Det var John Lennon og Yoko Ono. Yoko Ono havde været gift med en Tony Cox og sammen har de datteren Kyoko, - hun bor hos sin far og hans nye kone Melinda. Grunden til at de er i Vust er, at Tony Cox var flyttet ind i en lejlighed i London og hans nabo, Peter Stansill kendte en filmmand i Danmark, - David Nelson. En gang i juni 1969 flyttede Tony, Melinda og Kyoko over til David Nelson i Han Herred hvor David havde sit virke og deltog i aktiviteterne der. Forbindelsen til John Lennon blev ikke omtalt. Men efter cirka 4 måneders ophold på Præstegården skete det, at én satte noget musik på en dag, og da sangen Bungalow Bill spillede, sagde den lille Kyoko: “That’s my mother singing.” Og det blev ikke benægtet.  Cox familien rejste væk fra London, fordi at Tony troede at Yoko og hendes berømte mand – John Lennon – ville bortfører Kyoko eller slå Tony ihjel. Alt sammen vildt overdrevet, Yoko ville jo bare se sin datter.

 

David Nelson drev en filmskole i Kettrup og han havde lejet en ødegård i Vust, eller rettelig hedder stedet Ellidsbøl, på vejen til Bulbjerg Klit ved Jammerbugten i Nordvest Jylland, så langt man næsten kan komme fra København.

 

I området deroppe var der et universitet drevet af Aage Rosendal Nielsen. Han og hans daværende Kone Sara Damskier (førhen. Sara Rosendal Nielsen) blev meget gode venner med John og Yoko. Da John og Aage mødtes første gang, spurgte John: ”Hvad laver du?” og Aage svarede at han driver et verdensuniversitet, Aage spørger så John: ”Hvad laver du så?” John studser lidt og svarer ”I make music” hvorpå Aage svarer ” Kan man leve af det” Aage havde indtil dette tidspunkt aldrig hørt rockmusik og viste som sådan heller ikke hvem og hvad The Beatles var for nogen. Denne gensidige tvivl og respekt blev starten på 10 år varmt venskab mellem John og Aage, på trods af 19 år aldersforskel og et vidt forskelligt liv.

 

Sara har fortalt om engang hvor hun sad og skrællede kartofler i køkkenet og John kom derind og han spurgte Sara om han måtte spille lidt for hende, og han underholdte med sang og spil på guitar. Det blev nogle uforglemmelige timer, hvor der opstod et varmt venskab mellem Sara og Lennon familien. Sara havde kendt Kyoko i et halvt års tid og Kyoko havde da også lært nogle få danske ord.

 

Aage og John havde aftalt et tur i kirke den efterfølgende søndag, men så fik pressen nys om at John Lennon skulle være set i Danmark og nærmere bestemt et sted i Jylland, ingen af de forskellige avis redaktioner ville rigtig tro på at denne store rock ikon skulle være her i landet, men efterhånden blev de klar over at et eller andet er der sket og på Berlingske hus indløber der en meddelelse via fjernskriveren: John Lennon i Thy.

 

”ja ja den er god, Lennon i Thy, hvem hopper på den?” sige de inde på bladet. Men flere og flere ting peger i den retning og denne unge Henrik Iversen (senere kendt fra DR-TV) skulle en tur til Aalborg, næste dag kl. 07.00, med flyveren. Med på flyveren var en masse journalister og fotografer, der for nogens vedkommende var ringet op kl. 06.00. Da de så lander i Aalborg, var det svært at skaffe en taxi der var villig til at kører til Vust, da vejret I det nordjyske var mildt sagt ganske forfærdelig, det sneede kraftigt, Nogle af de ankomne fik dog lejet en bil for at komme til Vust, mange hotelværelser fra Thisted til Aalborg var udlejet til pressefolk i den periode.

 

 Da journalisterne skulle finde Lennon, spurgte de, de ”indfødte”: ”Hvor bor Lennon?” De fandt frem til Ellidsbøl, de spurgte en nabo til Lennon, hvem der boede i nabohuset og hvordan så de ud dem i nabohuset? ”Jow, han har så’n no’et lång hår å skæg å så’n nowen rund briller” lød svaret (jo, han langt år og skæg og han har runde briller) Journalisterne var sikre, det må være Lennon, ”vil du tjene 300,00 kr.?  spurgte de naboen. ” jow det will a’ da godt” svarede han, ”fint så skal du lokke ham ud af huset ved at sige at der var telefon” ”nei, så wil a’ it’” lød det fra prompte fra naboen, ikke noget med at narre nogen.

 

Nu begyndte en belejring af Lennon familiens tilholdssted. Der blev aftalt at der skulle afholdes et pressemøde hos David Nelson, der boede på præstegården i Kettrup, der var omdannet til filmskole.  John meddelte pressen, at han ville afholde pressemødet, han sagde ifølge Fjerritslev Avis (i dag Nordjyske Tidende) den 05.01. 1970, at han og Yoko for første gang i mange år, havde haft fri for pressen i hele 6 dage.

 

Pressemødet på Kettrup Præstegård blev aflyst pga. manglende plads. På det tidspunkt havde man overvejet Han Herred Hallen, men denne tanke blev også opgivet. I stedet blev det New Experiment College i Skyum Bjerge, der hvor Aage Rosendal havde sit virke. Kl. 12,00 mandag den 05.01 1970 begyndte pressemødet med en morgensang på melodien til ”De levendes land”. Derefter spurgte de mange journalister John bl.a. How is it to be a Beatle in Thy? Og Will you bye a little part of Thy? John svarede pænt på de lidt sære spørgsmål. Hver gang John kom til et nyt land blev han spurgt om han ville købe noget jord, men det ville han ikke, han var ikke blevet millionær i Beatles tiden, mange omkring the Beatles var deri mod blevet ikke så lidt rige.

 

På et tidspunkt stoppede Aage pressemødet for at alle skulle gå rundt om juletræet, filmfotograferne blev bedt om at slukke kameraerne, men en elev i 3. real på Skovsgårdskolen, Karsten Højen lod sin båndoptager være tændt og han fik nogle fantastiske optagelser fra den dag. På båndet kan man høre at de synger: Et barn er født i Betlehem. John kan jo ikke dansk, så han sang sin egen tekst de lød cirka sådan: ” ba du da dam” og lignende mellem versene. Lidt senere opfordrer Karsten Højen, John til at spille guitar. John og Yoko starter med en lille sang der hedder ”Radio Peace” og senere synger de ”Giv peace a Chance”.

 

Efter mødet blev der lidt fredeligt igen omkring Vust. Thisted Amts Tidende skrev en sjov, hyggelige måde, nærmeste i H.C. Andersen stil.

 

Jeg vil nu videregive nogle citater og uddrag af en god artikel fra 06.01 1970, skrevet af en der kaldte sig: -- slurk-- som var på avisen dengang.

 

 

 

[uddrag]” Det er ikke kun Kettrup og Skyum der soler sig i apostlens langhårede berømmelse, også Thisted vente et blad i sin historiebog!

 

Lennon med følge var på shopping i Thisted. I Vestergades Brugsforening blev der købt kattemad, frugt og krydderier. I Tricotage huset købte Lennon strikkegarn. Lennon talte med nogle skolebørn og skrev nogle autografer. Kyoko går til dans i Aalborg, for at lære skomagerpolka, hun kan sige ”Daw” på uforfalsket jysk [uddrag slut] artiklen slutter ordret:

 

citat

”Beretningen om John Lennon shopping-visit i Thisted nåede ikke ud over verdenspressens fjernskrivere. Vi har den for os selv og det er heller ikke at foragte. Det er ganske vist”

Citat slut

 

Så en dag ringende telefonen hos en frisørsalon i Aalborg, hvor Aase Haugkrogh arbejdede. Hun blev bedt om at komme til Vust for at klippe Lennon, - først sagde hun nej tak, men hendes kollegaer sagde, at hun skulle gøre det, så ind i en taxa og så på vej til Vust. Aase havde regnet med en time til klipning, men John ville det anderledes. Først skulle han klippes som han så ud i starten af Beatles tiden, så lidt kortere og kortere og kortere og sluttelig var det 2 cm overalt. Aase mente af Johns hår så OK ud, men hvad angår Yoko så klædte det ikke hende at være karseklippet.

 

Kyoko blev også klippet ved den lejlighed, og det var lidt synd, har nogen sagt til mig.

 

John samlede alt håret op, ingen skulle jo have muligheden for at få fat i håret. Et halvt år senere byttede han håret med et par af Muhammed Alis boksershorts.

 

Nu spredtes der rygte om, at John var blevet klippet skaldet, så kom hele verdenspressen hæren tilbage igen, igen også de udenlandske. Huset blev fuldstændigt belejret, fotograferne sov i bilerne og husk det var vinter og meget koldt. Den nyudnævnte landbetjent Erik Nygaard blev tilkaldt for at holde pressen væk fra huset, samtidig steg prisen på evt. billede af Lennon uden hår.

 

De store Presse Bureauer kom med trusler om diverse ulykke der vil hagle ned over Kettrup Filmskole og andre omkring Lennons venner, hvis de ikke fik billederne for dem selv. Tony Cox eller Aage Rosendahl tog nogle billeder af John og Yoko og filmen blev kørt til Kettrup, desværre var David Nelson i København så stakkels Birgitte Nelson fik lige pludselig besøg af ca. 50 fremmede pressefolk i stuen, der på skift tilbød penge og trusler for billederne. Filmen blev fremkaldt til negativer, de rigtige papirbilleder skulle laves i København. For at få billederne til valgte de Steen Kjærgaard til at bringe billederne derover. Steen blev smuglet ud af en bagdør og ud til en ventende bil, han kørte så mod Aalborg. Pressen opdagede flugten, så nu startede den største biljagt nord for Limfjorden. I bedste Keystone Cops stil (Charlie Chaplins politi jagt) Steen Kjærgaard gemte sig på sideveje, skiftede bil to gange, politiet i Aalborg blev bedt om at køre imod Steen og standse pressen. Filmen kom sikkert til København og ind på Associated Press (AP) i det Berlingske hus, hvor David ventede. Steen kom ind og gik op på et bord, han åbnede skjorten, på maven var filmen tapet fast på kroppen, han sagde: ”Skal vi starte med 50.000 kr.” råbte han. David blev tosset, ”Nej, giv mig den film”, sagde han.

David Nelson vidste ikke at, på samme tidspunkt tilbage i Vust var der en snedig mand: Jørn Kjær Nielsen.

Han havde simpelthen fået nok, han tog tilbage til Lennon og sagde til Tony Cox at det vat skørt at starte en ”krig” på grund af et fredsbudskab., Cox fik Jørn Kjærs kamera og gik tilbage ind i huset, og lidt efter kom han tilbage, Jørn Kjær fik sit kamera, og der var taget et billede, Jørn Kjær tog ind til Fjerritslev Avis hvor han mødte Jens Damsgaard, der hjalp til med at få billedet fremkaldt, det viste John og Yoko siddende på nogle madrasser, John har en guitar foran sig.

 

Jens Damsgaard sagde at det var det vildeste han nogen siden har været med til i hele sin journalist karriere.

Jyllands-Posten skriver den 24.1.1970 bl.a. [citat] Lennon og hans danske fredsvenner udspekulerede bestræbelser på at høste profit af kapløbet. Medførte korporlige slagsmål, trusler og vilde biljagter med vejafspærringer [citat slut]

 

Journalisten på JP: Lisbeth skriver om beløb på 100.000 kroner for et billede, der endte på 2000 kroner.

 

Så pludselig omkring 24.1 1970 rejste John og Yoko tilbage til London. De vendte aldrig tilbage til Vust på trods af de mange skriverier om en tilbagevenden i sommeren 1970. Flere gange i de næste 10 år besøgte Aage Rosendal de to berømtheder i både London og New York.

 

Aage Rosendal døde i 2003, 82 år gammel og den eneste ”far” der overlevede John, her tænker jeg på at hans rigtige far rejste hjemmefra da John var hel lille, hans mosters mand, døde i starten af tresserne, hans stedfar døde også i tresserne, Brian Epstain døde i 1967, hans rigtige far døde lige inden John fik lært han rigtig at kende, så Aage var efter min mening den far som John aldrig rigtig fik.

 

Jeg har besøgt Aage i Ringkøbing i 1999, hvor han fortalte mig om tiden i det jyske med John, jeg har ligeledes tilbragt en sommerferie (til min families store fortrydelse) i Vust og omegn, hvor jeg besøgte Sara og andre steder hvor John havde været og boet, i Johns ”hus” boede dengang Gunnar Hjelholt og fru Berit, de viste mig rundt, jeg så John og Yokos værelse, et lille rum med ganske lidt plads, bagerst i huset var stedet hvor Aase klippede familien Lennon. Det er Berit Hjelholt der har udført billedtæppet med titlen ”Som en rejselysten flåde” bag formandssædet i folketingssalen.

 

I mine undersøgelser af John Lennons besøg i Danmark har jeg besøgt følgende:

 

Aage Rosendal Nielsen, Ringkøbing, Johns ven

Sara Damskier, Brovst, Johns ven

Karsten Højen, Brovst, 3.real elev i 1970

Gunner og Berit Hjelholt, Vust, bor i ”John hus”

Nordjyske Tidende (dengang Fjerritslev Avis)

 

Derud over har jeg haft telefonisk kontakt med en del:

David Nelson, Løgstør, filmskolelederen fra Kettrup

Birgitte Philipsen (før Nelson), Davids eks kone)

Claus Godtfredsen, fotograf fra Jyllands Posten

Jens Damgaard, Fjerritslev Avis

Gunnar Iversen, Radio mand

Henrik Iversen, kendt TV-mand fra DR-TV

Erik Nygård, lokal politimand fra Fjerritslev

Aase Houkrog, frisør fra Aalborg

 

Jeg har læst gamle artikler i følgende aviser:

Thisted Avis

Fjerritslev Avis

Jyllands Posten

Se og Hør

 

Som jeg siger tak til, for at få lov til at lave referater og citater fra.

 

Jeg har hørt Karsten Højens båndoptagelse fra pressemødet og Gunner Iversens radio optagelse og de har været til uvurderlig inspiration.

 

En ting undrer mig lidt.

 

Flere tusinde mennesker kører hvert år ned ad Ellidsbølvej ud med Bulbjerg Klit, uden at vide at de kører lige forbi nr. 37, hvor John Lennon boede i 3-4 uger omkring nytåret 69-70. Ikke et eneste skilt eller mindeplade, -- nå men, Lennon var jo kun Lennon, og ikke en eller anden gammel viking, forfatter eller politiker, så det er nok derfor.

 

Hvis du når du har læst dette, har spørgsmål, eller nogle suppleringer så skriv i gæstebogen, så vender jeg tilbage, husk telefon eller mail.