Politik

Valgplakaten fra 1985.

Den politiske del af mit liv.

Jeg har to gange været opstillet til et kommunalvalg.

Med 20 års mellemrum, og jeg er ret sikker på at det ikke gentager sig.

Første gang var i 1985 i Søndersø kommune for det nu nedlagte parti Centrum Demokraterne.

Hvorfor så det parti? Tja som så ofte før, brugte jeg udelukkelsesmetoden.

Jeg skrev til alle partier, om at få tilsendt deres partiprogrammer (for guds skyld ikke deres valgprogrammer, for der lover de alt for meget, de alligevel ikke kan gennemføre).

Jeg nærlæste dem alle, og gav dem point efter hvor enig jeg var med dem?

1 som meget uenig og 5 som meget enig.

Når jeg så har været igennem dem, så talte jeg sammen og CD vandt den konkurrence. Og igen lå jeg op af min fars politiske ståsted. Så lidt påvirkning fra hjemmefronten har der nok været.

Jeg begynder så at deltage i politiske møder med Freddy Rasmussen fra Søndersø, den lokale tæppemand, der i forvejen sad i byrådet i Søndersø. Jeg var på et tidspunkt med til CD’s landsmøde i Ebeltoft, til CD’s landsmøde, og sikker en masse taler, jeg skulle lytte til. Fik en sludder med Mimi Jacobsen, og jeg var på lokum med Arne Melchior. Hvad vores samtaler gik ud på, kan jeg ikke komme ind på, hverken med Mimi og eller med Arne. Men sikket en masse taler, og de var lange på det landsmøde.

Valget nærmer sig, og Freddy opfordrer mig til at stille op til kommunevalget i 85. Jeg tænker lidt over det, men jeg svarer så, ja til udfordringen.

En overgang var jeg yngste kandidat, men kort før deadline dukkede der en yngre kandidat op på kun 19 år, og jeg var 21 år.

Jeg deltog i et par valgmøder rundt om i kommunen, særligt husker jeg et i Søndersø hallen, med valgflæsk og gule ærter. Et møde, som Socialdemokraterne og SiD havde sat på benene. Vi åd så mange gule ærter, at de måtte ringe til brugsuddeleren om at komme med flere gule ærter, så Brugserne i Søndersø, Morud og Næsbyhoved Broby blev tømt og de gule ærter haste bragt til Søndersø hallen.  

Venstre bønderne syntes, det var fedt at få lov til at spise på de ”rødes” regning. Der var to mand fra hvert parti i panelet, jeg ved så ikke, hvor Socialdemokratiet har lært at tælle, for de mente, at der skulle være 3 fra deres parti i panelet., De blev så hele tiden drillet med, om deres økonomiske politik fungerede på sammen måde. Tror bare de var så ivrige efter at få lov til at være deroppe, og de ikke kunne blive enige om, hvem det skulle være. Ingen ville trække sig.

Men der var godt nok også en del pilsnere på bordet, så da jeg skulle hjem, får jeg mig slæbt ud i mine forældres Volvo, og får dirigeret bilen hjem, af fuldevejen over Kelleby og Farstrup. Godt Holger landbetjent, kaldet Sheriffen af Søndersø, selv var med til mødet som SF-kandidat, så jeg kunne komme hjem uden at møde ham i hans Skoda 105 med Sherif logoet på sidedøren.

Selve valgdagen oprinder, jeg stemmer, og jeg håber egentlig inderst inde, at jeg ikke bliver valgt, for jeg var slet ikke moden nok til at tage så mange og vigtige beslutninger. Mit lille ønske blev hørt, men jeg kunne jeg nu godt have ønsket mig lidt flere stemmer. 4 stemmer i alt. 3 i Morud og en i Skamby. Til mit held var der faktisk andre kandidater, der fik færre stemmer, end jeg fik, der var faktisk en fra Venstre, der fik 0 (nul) stemmer, altså gav han ikke sig selv en stemme, det må være en, der ikke tror på sig selv som politiker.

Ingen fra CD kom i byrådet, og efter et års tids stoppede jeg som medlem. Grunden til udmeldelsen skyldtes ene og alene Socialminister Bente Juncker fra CD for hun klagede over, at der boede nogle psykisk udviklingshæmmede i nærheden af familiens sommerhus. Og det kunne jeg ikke acceptere, og slet ikke at hun også var socialminister, der netop skulle varetage den type menneskers behov under hendes embede. Til mit held havde Poul Nyrup Rasmussen samme holdning til det, som jeg havde, så hun blev fyret efter 14 dage i det ministerium.

Jeg var så politisk neutral i flere år, dvs. jeg interesserede mig enormt for politik, men jeg var ikke medlem af noget parti, men jeg har deltaget flere valgmøder som tilskuere. Og i 89 var jeg stemmetæller i Veflinge forsamlingshus - og det var sjovt, og jeg huske, at Allan Simonsen fik en stemme, og en anden vælger havde sat et korrekt kryds ud for hver eneste kandidater, alle krydser var skrevet rigtig, så vælgeren havde haft god tid i stemmeboksen.

 

 

Først i starten af nullerne valgt jeg igen at erkende politisk kulør, jeg meldte mig ind under de socialdemokratiske røde faner. Jeg er sikker på at min svigerfars politiske ståsted havde smittet af på mig. Jeg havde i mange år været på SiD sommerlejr rundt om i landet, og jeg ville også vente, til mine forældre var borte, da jeg ikke ville kunne fortælle dem, at jeg var sprunget væk fra min fars politiske tilholdssted, han var Venstre mand, indtil Erhard Jacobsen, stiftede Centrum Demokraterne.

Jeg begyndte at komme til div. møder i partiet, så skete der det, at der skulle komme en hel ny kommunalreform, da flere kommuner skulle sammenlægges. Og lige pludselig så skulle jeg til at stille op til kommunalvalg sammen med min navnebror, Steen Dahlstrøm fra Middelfart., Han var en mand, som jeg ikke var helt vild med, men jeg må erkende, at han var meget populær i Middelfart gennem mange år som deres Borgmester. Det ender så med, at der står en Steen i begge ender af socialdemokraternes liste på stemmesedlen, ja I kan jo nok regne ud, hvem der stod hvor på listen. Denne gang fik jeg fordoblet mine stemmetal siden 85, til hele 8 stemmer. Så nu tror jeg, at jeg lader andre prøve lykken i det politiske, og jeg tror heller ikke, jeg ville kunne holde til det den medie overvågenhed, som politikerne har i dag. Jeg vil gerne kunne gå i fred, jeg vil gerne sige, hvad jeg har lyst til, uden at jeg skal dikteres fra toppen af partiet, og jeg mener ikke, at jeg kan være enige med noget parti 100%.

Jeg er lidt splittet mht. hvilket parti jeg synes om. Alle partier siger noget godt, og alle partier siger noget, som jeg bestemt ikke bryder mig om. Eneste måde jeg kan blive enig med et parti, er hvis jeg starter mit eget, og rolig nu, DET SKER ALDRIG.

Jeg svinger lidt frem og tilbage fra valg til valg, men jeg har ALTID stemt, og alle, jeg har stemt på, er kommet ind, på nær de to gange jeg selv stillede op.

Jeg følger med i alle tv-programmer om dansk politik, følger med i alle valg, og jeg er begyndt at vælge kandidater på samme måde, som så mange gange før: jeg fravælger.

Alle de politikere der dummer sig, lyver, eller skifter parti, bliver blacklistet, i særlig grad lokalpolitikere, der skifter fra valgnatten og frem til 1. januar, for selv at få en bedre politisk post, de kommer aldrig nogen side i betragtning til at få min stemme. Min holdning, er, at man ikke skal kunne skifte parti fra valgdagen og indtil byrådet den 1. januar trækker i arbejdstøjet - hvis de ikke kan lide resultatet, så må de træde ud af politik, og lade suppleanten træde ind i stedet. Det er at pisse på vælgerne, som har stemt på dem. Man har jo både stemt på personen og i den grad også på det parti, som kandidaten stiller op for, og men man kan ikke skifte så mange politiske holdninger på en nat, eks. fra Venstres til Socialdemokratiets partiprogram. Dertil er der ligegodt for stor forskel på de to partier.

Min valgkamp starter altid, lige når man ikke kan stemme mere, kl. 20.00 på valgaftenen, og valgkampen slutter den dag, hvor statsministeren meddeler fra folketingets talerstol, at han udskriver valg. I den periode vurderer jeg politikerne, m.h.t. hvad de beslutter, siger og hvordan de opfører sig. Hvis de i løbet at valgperioden har lavet noget, der strider mod min opfattelse i etik, moral og politik, så får de karakterer derefter.

Hvis de skifter parti i valgperioden, så falder de langt ned på listen, men hvis de tør gå imod partiet ved en afstemning og stemme efter deres helt egen opfattelse til et lovforslag, så får de en høj karakter. Jeg beundrer dem for, at de faktisk har en personlig holdning, og ikke lader sig styre af partitoppens beslutninger.

Men hvis de ramler ind i løgne og korruption i perioden, så forsvinder de også fra min valgliste over kandidater. Når de vælger at leve et offentligt liv som repræsentant for dem, der har valgt dem ind, så har de bare at opfører sig anstændigt.

Selve valgkampen har jeg også noget, jeg vil fortælle om.

Det irriterer mig gevaldigt, at man i valgkampen bruger mere tid på de andres politik, frem for at sælge sin egen politik.

Overført til et andet eksempel.

Hvis en Ford forhandler vil sælge sine biler, så fremhæver han sine egne biler, m.h.t. sikkerhedsudstyr, økonomi, bilens fortræffeligheder, han vil jo ikke starte med at skrive, at naboens biler fra Opel er noget lort, og at Opel ikke kan dit eller dat.

Men politikerne kan i en tv-debat bruge ufattelig meget tid på at nedgøre og betvivle de andres program, jeg syntes det er barnligt at bruge mere tid på andres politik end ens egen. Man skulle jo tro, at de faktisk ikke tror på deres egen politik. I valgkampen er der større chancen for at de falder ned på min liste, end de bliver forfremmet.

Glæder mig til, at der er en politiker, der i en tv-debat kun taler om sit eget program og ikke nævner de andres politik, og til sidst kan sige, at nu har de i hele udsendelsen kun talt om et parti, og modstandernes partiprogram slet ikke blev nævnt, men det sker nok aldrig.