Rejsegildet.

Den lave bygning.

Den høje bygning, med bla. kølelagerne.

Et flot luftfoto af hele Frugtlageret.

Et farvel til den store bygning.

Da Frugtlageret var størst.

Morud Frugtlagers historie

30-November-1940

Starten

Teksten her er skrevet af tidligere frugtavler og formand på Morud Frugtlager, Erik Jensen.

Og det er med hans tilladelse, at jeg har lagt det op her på siden.

Den 20. december 1989 afholdtes der afsluttende generalforsamling i MORUD FRUGTLAGER A/S, og dermed sluttede en ca. 50-årig epoke af frugtavlens historie på Nordfyn.

I slutningen af 30’eme drøftede nogle frugtavlere på Morud egnen mulighederne for at bygge et fælles frugtlager til opbevaring og sortering af den stigende mængde frugt, som blev avlet på egnen. Og efter den meget hårde vinter i 1939, hvor store mængder frugt blev ødelagt af frost i frugtavlernes lader, blev det endelige initiativ til at bygge et fælleslager taget.

I 1940 blev der nedsat et udvalg bestående af frugtavlerne Jørgen Intekær, Farstrup, Lars P. Andersen og Hans Peter Roed, begge Morud.

Den 30. november 1940 besøgte dette udvalg forsøgsstationen Blangstedgård og fik af forstander Niels Esbjerg gode råd om indretning af et såkaldt “ventileret frugtlager”.

Der blev holdt talrige møder, da der var mange tilladelser, som skulle indhentes, og udvalget - ledsaget af forstander Niels Esbjerg - var også i København hos den daværende landbrugsminister Bording.

Der blev udarbejdet tegninger og indhentet tilbud om bygning af et lager beregnet til 100 tons æbler.

Håndværkerudgifterne beløb sig til den store sum af 11.560 kr. for murerarbejdet og 4686 kr. for tømrerarbejdet.

Man fik tilbud om en byggegrund på 1000 m2 i Morud til en pris af 1600 kr. plus omkostninger.

Der blev også forhandlet med Nordvestfyns banen om tilkørselsforhold og læssespor.

Efter de mange forberedende møder blev der så holdt stiftende generalforsamling d.27.december 1940, og dermed var det første fælleslager med tilslutning til Gartnernes Salgsforening en realitet.

Lageret havde 15 medlemmer med et samlet frugtareal på ca.15 hektar.

Den første bestyrelse fik Hans Peter Roed som formand og Jørgen Intekær som næstformand. De øvrige medlemmer af bestyrelsen var L.P. Andersen, L.C. Larsen, N.J. Rasmussen og som suppleanter valgtes skræddermester Knudsen og P. Jørgensen.

Som driftsleder blev ansat Hans Christian Larsen, Hestehavegården, til en månedsløn på 200 kr.

Byggeriet startede i foråret 1941, og der blev holdt rejsegilde d. l8. juli. Lagerbygningen blev opført med høj kælder og stueetage og var i gule teglsten, muret med to hulrum, der var fyldt op med tørvestrøelse som isoleringsmateriale. Taget havde lav rejsning og var belagt med brædder og tagpap.

Byggeriet nåede at blive færdig til æblesæsonen, og der blev i det første år solgt 140 tons æbler til en samlet pris af 104.000 kr.

Det viste sig hurtigt at være nødvendigt at udvide lageret, og d.31.januar 1942 blev det på en generalforsamling besluttet at udvide kapaciteten med yderligere 100 tons, og disse udvidelser fortsatte i 1943, 1949 og 1950, således at kapaciteten nåede op på 500 tons.

I 1951 føjede man et kølelager til byggeriet. Man begyndte med kælderetagen og byggede så en etage ovenpå i hvert af de kommende år. I efteråret 1954 stod tagetagen færdig, og man havde nu en fireetages bygning med kølerum til 1000 tons frugt, således at lageret ialt kunne rumme 1500 tons.

1. salen rummede frokoststue, toiletter, kontor og bestyrelseslokale. I 1953 blev der indrettet bestyrerbolig i den “gamle” bygning fra 1941.

Medlemstallet var på dette tidspunkt steget meget. Der var 42 medlemmer med et samlet frugtareal på cirka 150 hektarer, og en høst på ca.2500 tons æbler i de bedste år.

Hver gang der skulle foretages udvidelser af lageret, forestod der et stort arbejde med at søge om lån såvel i Landbosparekassen som hos Staten, som havde forskellige muligheder for billige lån og tilskud. Bl. a. fik lageret del i den såkaldte Marschallstøtte efter krigen. Enkelte bestyrelsesmedlemmer ydede også private lån gennem en årrække.

08-Juli-1954

Senere

Da det meste af byggeriet foregik under og lige efter krigen skulle der også søges om byggetilladelser og tilladelser til indkøb af byggematerialer hos varedirektoratet. På et tidspunkt var hele byggeriet ved at gå i stå på grund af manglende tilladelse til at købe armeringsjern, og som kuriosum kan nævnes, at fremstillingen af frugtkasser, som lageret havde bestilt på det lokale savværk på et tidspunkt, gik i stå på grund af manglende tilladelse til at købe søm.

I 1949 blev der indkøbt en sortermaskine i Californien, den blev udvidet i 1950 og var på det tidspunkt den største i Norden.

Der blev senere opført en emballagebygning til tomme frugtkasser, og der blev etableret et savværk på frugtlageret, så man selv kunne fremstille og vedligeholde plukkekasser. I forbindelse med disse bygningsudvidelser blev også købt mere jord op, således at lageret fra slutningen af 50’eme rådede over en grund på 9800 m2 og havde et samlet etageareal på ca.7000 m2.

I 1967 hidførte man storkasser, som kan rumme ca.400 kg æbler. Der blev i første omgang fremstillet 200, og de blev så stor en succes, at man i de kommende år måtte fremstille så mange, som medarbejderne kunne overkomme. Ingen hverken på lageret eller i plantagerne ønskede længere at bruge de små kasser.

I forbindelse med overgangen til storkasser blev sorteranlægget ombygget, således at storkasserne kunne tømme ved hjælp af et vandafrømningsanlæg. (Den første sorteringsmaskine var blevet udskiftet med en danskbygget i 1954). Der blev også anskaffet kassefyldere, hvilket gjorde, at anlægget teknisk set blev helt moderne.

I de første år foregik al transport af æblerne med Nordvestfynsbanen. Der gik et særligt læssespor fra lageret til den nærliggende banelinje, men der opstod hurtigt behov for også selv at kunne transportere frugten, og i 1954 blev den første lastbil indkøbt til lageret. I 1956 lykkedes det at få tilladelse fra Direktoratet for Vareforsyning til indkøb af “en personvogn af europæisk oprindelse”, som blev stillet til rådighed for bestyreren mod, at han selv betalte alle driftsomkostninger. Efter Nordvęstfynsbanens nedlæggelse sidst i tresserne foregik al transport med egen lastbil.

Den første driftsleder, Hans Christian Larsen fortsatte til 1947. Derefter blev Jørgen Brønserud blandt 23 ansøgere antaget til stillingen som bestyrer. Jørgen Brønserud var uddannet mejerist og havde derfor forudsætninger for både at varetage regnskaber og maskinvedligeholdel.se. Han fortsatte indtil han gik på efterløn i 1984 og forestod således lagerets daglige drift i mere end 35 år.

Hans Erik Hansen blev ansat som bestyrer i 1985-86, hvorefter formanden for lageret varetog den daglige drift indtil lageret blev nedlagt.

I bestyrelsen for lageret var udskiftningerne også meget få. Den første formand Hans Peter Roed fortsatte til 1966, hvor han blev afløst af Erik Jensen, som var formand indtil lageret blev nedlagt i 1989.

01-Februar-1990

Slutningen

Foruden bestyreren var der i mange år 4 fastansatte medarbejdere på lageret. Uden for frugtsæsonen var de beskæftiget med byggeri og arbejde på lagerets savværk.

I frugtsæsonen var der beskæftiget op til 35 personer, men med overgangen til storkasser og den deraf følgende rationalisering faldt antallet til 10 - 15.

Morud Frugtlager fungerede ikke kun som et sorterings- og opbevaringslager for medlemmerne. I en årrække blev der foretaget fælles indkøb af sprøjtekemikalier, og der blev udarbejdet sprøjteplaner til medlemmerne. Der var aftaler om konsulentbesøg hos medlemmerne en gang om ugen i sommerhalvåret, således at medlemmerne fik gode muligheder for at få drøftet og afhjulpet dyrkningsmæssige problemer, og medlemmerne oprettede også en særlig fond, som kunne yde hjælp i tilfælde af haglskader i plantagerne, en slags privat haglskadeforsikring.

Ud over medlemmernes frugt, modtog man i nogle år frugt fra andre avlere, blandt andet helt fra Horsens-egnen og fra Langeland.

I en årrække opkøbte grossister større partier ad gangen af lagerets frugt på GASA ud fra prøver, men frugten blev stående på lageret, som så havde en indtjening på nogle øre pr.kg ved at stå for distributionen af frugten til detailforretninger i hele landet, efterhånden som de skulle bruge den. Lageret fungerede således i en årrække også som en slags grossistlager.

Tilførslerne til lageret toppede midt i tresserne. Derefter blev flere og flere af de mindre plantager ryddet. Det var hovedsageligt landmænd med frugtavl som bierhverv, som holdt op.

Ved en nytegning til lageret i 1967 blev der tegnet 27 medlemmer med et samlet areal på 145 hektar. Men i årene efter faldt medlemstallet hurtigt til under det halve, og ved nedlæggelsen af lageret i 1989 var der kun 7 medlemmer med ca. 40 hektar tilbage.

Da mængden af frugt begyndte at falde, forsøgte man at finde andre måder at udnytte lageret på.

Først i 70’eme blev der gjort forsøg med en champignonproduktion, da det var forholdsvis let at indrette kølerummene hertil, og da champignon havde været en rentabel produktion i nogle år. Opvarmning af rummene skete ved hjælp af en varmeveksler i forbindelse med centralvarmeanlægget, således at køleelementerne blev brugt til opvarmning. Efter nogle indkøringsvanskeligheder kom der en rimelig produktion i gang. Men da rummene skulle bruges til æbler i vintersæsonen, var det vanskeligt at træffe faste aftaler med konservesindustrien om afsætning, idet det var en betingelse fra deres side, at leverancerne fandt sted hele året. Samtidig begyndte en stor import af champignon fra den anden side af jorden (Taiwan f.eks.), således at priserne faldt til det halve af, hvad de var, da produktionen blev planlagt. Så efter et par år blev den indstillet.

I årene 1974-75 blev der fra anden side arbejdet på at bygge et nyt CA-lager (Controlled Atmosphere) i tilknytning til GASA, men det lykkedes ikke at få tilslutning nok, og det endte med, at Morud Frugtlager indrettede den fireetages bygning til CA-lager, og det lykkedes da også i nogle år at få lageret helt fyldt op ved hjælp af tilførsel af æbler især fra Harndrup og Otterup Frugtlager. Men efterhånden som disse lagre selv indrettede CA-lagre, ebbede det ud. Da tilførslen af æbler udefra standsede, og da det havde været temmelig kostbart at indrette CA-lagrene, stod lageret med en gæld på ca. 800.000 kr. uden at kunne udnytte sin kapacitet.

Dette var uden tvivl den mest alvorlige krise i lagerets historie, men ved en stor indsats især fra Jørgen Brønseruds side lykkedes det at få en aftale i stand med ostefirmaet P.M. Froelich om opbevaring af ost. Denne aftale gik senere over til Mejeriselskabet Danmark. Kontrakten lød på opbevaring af 700-800 tons ost.

Omkring 1984 byggede “Dansk Ost” et stort lager ved Vejle og dermed hørte oste kontrakten op. Det havde imidlertid været så god en forretning for lageret, at det på det tidspunkt næsten var gældfrit.

Der blev derefter indgået aftaler med nogle frilandsgartnere om opbevaring af kinakål, porrer og selleri. Savværket blev lejet ud til en tømrer, frokoststuen til en musikforening og en speditør fra Ålborg lejede lokaler til omlastning af varer mm. Og da Jørgen Brønserud i 1983 overtog en familieejendom og fraflyttede bestyrerboligen, blev denne også udlejet.

Så alt i alt kunne driften af lageret fortsætte, selv om æblemængden var faldet til 3-400 tons.

For at få ejerforholdet til frugtlageret nøjere fastlagt besluttede man i 1986 at omdanne frugtlageret til et aktieselskab.

Forinden havde man en henvendelse fra Søndersø kommune om køb af lageret. På grund af den kraftige udvikling i Morud var der opstået et parcelhuskvarter rundt om lageret, og man ønskede nu lageret fjernet så der kunne bygges på arealet.

Forhandlingerne førte ikke til noget resultat på grund af uenighed om prisen.

Få måneder efter at aktieselselskabet var stiftet henvendte kommunen sig igen. Den havde fået del i nogle midler fra Statens bysanerings fond og ville gerne forhandle igen. Resultatet blev at kommunen for en sum på 2 millioner kroner, overtog lageret, pr. l. Juni 1987.

Af skattemæssige årsager måtte man imidlertid vente med at ophæve selskabet til det havde bestået i 3 år. Derfor blev den afsluttende generalforsamling som nævnt i indledningen først afholdt den 20. december 1989, altså knap 50 år efter stiftelsen.

De medlemmer af lageret, som ikke selv var medlem af GASA stiftede herefter et nyt ApS, og overtog dermed medlemskabet hos GASA, så der stadig er mulighed for at komme af med frugten.

Ovenstående beretning om Morud Frugtlagers historie bygger på oplysninger fra lagerets forretningsprotokol og andre dokumenter fra lagerets arkiver. Endvidere har jeg benyttet oplysninger, som er erhvervet ved samtaler med andre medlemmer af lageret og især med bestyrer Jørgen Brønserud, og endelig naturligvis min egen viden fra min tid som formand for lageret fra 1966 til 1989.

Alle frugtlagerets papirer er indleveret til Lokalhistorisk Arkiv på Havrehedskolen i Morud*, så yderligere oplysninger vil være tilgængelige der.

Søndersø 1. feb. 1990

Erik Jensen

* Som i dag ligger i Søndersø over biblioteket.