John Lennon og mig.

John og Yoko i Vust i Jylland i 1970.

Ja ham har jeg altså ikke mødt, desværre.

Men jeg har beskæftiget mig en del med ham og hans liv, både med Beatles og solo.

Det hele startede med en fejltagelse.

Jeg var med ungdomsskolen en tur til Jugoslavien med bus. Ved grænsen stoppede vi op, for at handle. Jeg finder et kassettebånd med gruppen The Shadows. Men det vidste sig, at der var isat et andet kassettebånd ind i kassetten. Det var Die zwanzig größten Hits mit the Beatles (De tyve største hits med the Beatles). Jeg satte båndet i min Walkman. Og hvad var det for en lyd? De der i Walkman’en sang Can't Buy Me Love. Den lyd, den måde de sang på, den sound. Jeg fik nok helt den samme oplevelse, som resten af verden fik i 1962, da The Beatles kom frem, men nu skriver vi 1978.

Jeg går op foran i bussen og spørger turguiden: ” Hvem er de der Beatles?” Jeg tror han må havde fået et chok. Da han kommer til sig selv, svarer han at det er en gruppe fra 60’erne og Paul McCartney er med i den gruppe. Paul McCartney, svarer jeg. Jamen han spiller da med i Wings, jeg anende ikke, at der var noget, der hed Beatles, godt nok havde jeg jo oplevet min søsters reaktion, da de stoppede i 1970, men jeg tænkte ikke over, hvem de var, jeg var kun 6 år, da gruppen blev opløst.

Nå, men tilbage i bussen, ned gennem Vesttyskland på vej til Jugoslavien, (ja, Europa har ændret sig siden hen) lytter jeg båndet igennem igen og igen. Jeg er forelsket i musikken. I Jugoslavien køber jeg en masse Beatles bånd, og jeg bruger meget tid på at høre dem.

Hjemme begynder jeg at dyrke dem, låner bøger om dem.

Men kun to år efter får jeg den samme oplevelse, som andre også fik bla den 22. november 1963, da Kennedy blev skudt, de kan huske præcis, hvor de var, da de hørte nyheden.

Mandag den 8. 12. 1980 stod jeg op og gik i bad, jeg var gik på efterskole på det tidspunkt. Da jeg kommer tilbage på mit værelse, tænder jeg for radioavisen. Og speakeren siger noget om en, der er død, men tænker ikke nærmere over det, lige indtil han siger, at den afdøde var med i Beatles. Jeg sætter mig ned på sengen, går i chok, nede ved morgenmaden sidder jeg med tåre i øjnene. Fra den dag var jeg Lennon fan.

Før var jeg Paul McCartney fan. Men Lennon fik mig til at lytte efter indholdet i teksten og ikke bare lyden på musikken., Paul spiller for ørene. Lennon spiller for hjernen. Det er den store forskel på de to. Dvs. Lennons budskaber, tankerne med teksten; de er mere vigtigere, endt om det lyder som en million.

Jeg finder så ud af, at Lennon har boet i Danmark. Ja den dag i dag, skal jeg stadigvæk bruge tid på at overbevise nogle om det. ”Arrrrh, kan det nu også passe?”. Den holdning møder jeg ind i mellem. Men det har han altså. Ca. 4. juledag i 1969 ankommer John og Yoko til København, og indlogerer sig på Hotel d’Angleterre, hvorefter de flyver til Aalborg, for at senere at komme til Vust, en lille by i Han Herred og ikke Thy, som mange siger. De møder her Yokos eks mand Anthony Cox, som hun har en datter sammen med, Kyoko Chan Cox. Kyoko og hendes far havde boet der i ca. 6. måneder De var flygtet fra Lennon, for Anthony troede at Lenne ville skyde ham, Yoko havde nemlig fået forældremyndigheden over Kyoko, men han ville ikke have, at Lennon familien skulle have datteren. Så gennem forskellige venskaber ender Anthony og Kyoko i Vust og Kettrup Gl. Præstegaard.

Lennon ankommer og møder her Aage Rosendal Nielsen fra Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge.

Aage går hen og bliver en ny far for Lennon, han havde jo mistet den ene faderfigur efter den anden. Igen og igen. Aage var den eneste, der overlevede Lennon.

Jeg var med familien på ferie i det jyske for at gå i Lennons jyske fodspor. Jeg fik en rundvisning i det hus, hvor Lennon boede, i de dage hvor hele verdenspressen belejrede dem, og i særlig grad, da han og Yoko var blevet klippet korthåret. Og jyder er mere jordnære og ikke så sensationslystne som så mange andre. For hvert eneste år er der flere end 1000 mennesker, som kører forbi det hus, uden at der er nogen henvisninger til, at Lennon har boet der. For forenden af den vej finder man Bulbjerg klit, hvor der er fugle der bor i klitterne, og der er et bunkermuseum, men et skilt, der fortæller, at John Lennon boede der i ca. 3 uger omkring nytåret 69-70, det er der ikke, så det ved ingen. Men jeg er glad for, at de ejere, der boede der, vidste mig rundt i huset, jeg så det lille værelse hvor John og Yoko sov. I det samme hus var det store tæppe, der hang bag talerstolen i Folketinget, blevet vævet.

Jeg har været i TV engang, da jeg efterlyste billedet af John og Yoko siddende nyklippede i det hus på en masse madrasser spredt ud over gulvet. Og jeg fik billedet fra fotografen fra Jelling.

Jeg har i mange år? læst om John Lennon, og jeg må drage den konklusion, at Lennon var en person udadtil og en hel anden indeni. Jeg tror faktisk ikke, jeg ville nyde 24 timer med John. Så tror jeg hellere, at jeg ville tilbringe 24 timer med Paul, det ville være mere behageligt.  Bortset fra at der nok ikke ville blive serveret bøffer og pølser hos Polle drengen.

Nå men nok om John Lennon, det var jo ikke hans liv denne beretning handlede om.