Efterskrift

Det første billede af Jane og Steen sammen.

At skrive om mit liv, det kan være en underlig oplevelse. Mange ting har jeg glemt, men efterhånden som jeg fik skrevet, dukkede flere og flere oplevelser op, som jeg ellers havde glemt.

Jeg er sikker på at jeg kunne skrive mere. Men der skal vel også være noget, som ikke behøver at komme frem. Jeg syntes, at jeg har været ærlig og berettet om en masse ting, som andre måske ikke ville fortælle videre, men hvis man skal have et så nøjagtigt billede af et liv, så er man nødt til at tage lidt af det gode og lidt af de dårlige med, ellers vil det blive et uralisk glansbillede af mit liv. Det ville være en stor løgn, og alle, der har haft kontakt med mig, ville straks kunne påpege, at jeg mangler både det ene og det andet. Derfor har jeg flere gange fortalt om oplevelser, som står på den side, som andre måske ville placere i glemmebogen.

Jo jeg har udeladt noget, ofte var det for at tage hensyn til andre, da jeg ikke ønsker at udlevere andre og deres liv, det kunne jo sagtens være at de ønsker den oplevelse glemt og gemt godt af vejen.

Alle har jo haft en barndom og ungdom, hvor man gjorde noget, som man fortrød hurtigt efter. Og som ens nuværende familie måske ikke skal have at vide. Og jeg vil ikke ødelægge noget for nogen.

Jeg kunne have skrevet meget mere, for jeg har nok til en bog mere af de ting jeg har oplevet, men der skal vel også være noget til mine erindringer bind 2.

Jeg er glad for at jeg har skrevet alt det, jeg har gjort, og det har faktisk været let at skrive - under en uge har jeg brugt, jeg troede, at det ville tage flere måneder. Faktisk får jeg vækket min indre forfatter. Jeg får jo tit at vide, at jeg ikke kan fatte mig i korthed.

Måske skulle jeg få begyndt en lille forfatter karriere. Om jeg har evner og viden til at omsætte mine ideer og tanker ned på skrift. Det vil fremtiden vise. Men jeg er vildt glad for at skrive.