Axel Cajus Borgquists voldsomme død.

Laurits Chr. Borgquist og Karoline Ørskov.

Artiklen her er fra avisen Horsens Social-Demokrat den 19. august 1921.

Axel er søn af Laurits Borgquist som er fætter til min mormor.

 

Slæbt til døde.

                     -----

En 10-aars Dreng kommet ulykkelig af Dage paa Bygholm Avlsgaard.

                     -----

   Ude ved Bygholm er der i Gaar sket en frygtelig Ulykke, hvorved en lille 10-aars Dreng, Axel Borgquist, Søn af en Arbejder hos Forpagter Nymann, fik saa svære Kvæstelser, at han afgik ved Døden.

   Den lille Axel havde af sin Fader faaet Besked paa at trække en Ko fra Nørhule ind til Forpagter gaarden, og ved 6-Tiden var han paa Vej med den. Han havde for at lette Arbejdet bundet Tøjret om Livet paa sig.

Ved Møllebroen vilde en Cyklist køre forbi dem, og idet denne kimede, blev Koen urolig og stangede til Drengen, saa han kom til at hænge i Tøjret og blev slæbt efter Dyret, der satte i Løb og efterhaanden blev rasende.

   Tøjret var ganske kort, saa den ulykkelige Dreng under den frygtelige Fart stadig blev ramt i Hovedet af Koens Klove.

   Dyret fo’r ned til Siden over Grøften og ind paa Marken, hvor baade Dyret og Drengen stødte mod Hegnspælene. Omsider standsede den vilde Fart, men Koen brølede og trampede over det lille Legeme, der nu hang fuldstændig stille i Tøjret.

   Folk i Nærheden er blevet opskræmmet ved Koens rasende Brøl og kom løbende til fra Teglværket og Møllen. Man fik Rebet skaaret over, og bar skyndsomt det mishandlede Barn ind paa Møllen, hvor der blev lagt paa en Dyne medens man ringede efter Læge.

Drengen var frygtelig tilredt, især var Hovedet stærkt læderet og blodigt, og det rallede uhyggeligt fra det bevidstløse Barns Læber.

Læge Tolderlund, der strax kom til Stede, kunde ikke bemærke noget Benbrud, men kunde derimod konstatere en stærk Hjerneblødning og mente at Patienten ikke havde langt igen.

   Sygebilen blev strax rekvireret, men inden denne kom, var de tilstedeværende klare over, at den lille Dreng ikke mere var i Live.

   Selvfølgelig har den frygtelige Ulykke bragt stor Sorg i det lille Hjem i Nørhule. Endnu mere trist bliver det derved, at Forældrene i Foraaret mistede to Børn under Difterisepidemien.

   Der hersker blandt Folk ved Bygholm stor Harme mod Cyklisten, der indirekte var Skyld i Ulykken, idet man ikke mener ar denne kan have undgaaet at bemærke, at Koen blev urolig og stangede Drengen omkuld. Desuagtet forsatte han sin Vej og overlod Barnet til sin frygtelige Skæbne.