Et luftfoto af frugtlageret

Da det meste af byggeriet foregik under og lige efter krigen skulle der også søges om byggetilladelser og tilladelser til indkøb af byggematerialer hos varedirektoratet. På et tidspunkt var hele byggeriet ved at gå i stå på grund af manglende tilladelse til at købe armeringsjern, og som kuriosum kan nævnes, at fremstillingen af frugtkasser, som lageret havde bestilt på det lokale savværk på et tidspunkt, gik i stå på grund af manglende tilladelse til at købe søm.

I 1949 blev der indkøbt en sortermaskine i Californien, den blev udvidet i 1950 og var på det tidspunkt den største i Norden.

Der blev senere opført en emballagebygning til tomme frugtkasser, og der blev etableret et savværk på frugtlageret, så man selv kunne fremstille og vedligeholde plukkekasser. I forbindelse med disse bygningsudvidelser blev også købt mere jord op, således at lageret fra slutningen af 50’eme rådede over en grund på 9800 m2 og havde et samlet etageareal på ca.7000 m2.

I 1967 hidførte man storkasser, som kan rumme ca.400 kg æbler. Der blev i første omgang fremstillet 200, og de blev så stor en succes, at man i de kommende år måtte fremstille så mange, som medarbejderne kunne overkomme. Ingen hverken på lageret eller i plantagerne ønskede længere at bruge de små kasser.

I forbindelse med overgangen til storkasser blev sorteranlægget ombygget, således at storkasserne kunne tømme ved hjælp af et vandafrømningsanlæg. (Den første sorteringsmaskine var blevet udskiftet med en danskbygget i 1954). Der blev også anskaffet kassefyldere, hvilket gjorde, at anlægget teknisk set blev helt moderne.

I de første år foregik al transport af æblerne med Nordvestfynsbanen. Der gik et særligt læssespor fra lageret til den nærliggende banelinje, men der opstod hurtigt behov for også selv at kunne transportere frugten, og i 1954 blev den første lastbil indkøbt til lageret. I 1956 lykkedes det at få tilladelse fra Direktoratet for Vareforsyning til indkøb af “en personvogn af europæisk oprindelse”, som blev stillet til rådighed for bestyreren mod, at han selv betalte alle driftsomkostninger. Efter Nordvęstfynsbanens nedlæggelse sidst i tresserne foregik al transport med egen lastbil.

Den første driftsleder, Hans Christian Larsen fortsatte til 1947. Derefter blev Jørgen Brønserud blandt 23 ansøgere antaget til stillingen som bestyrer. Jørgen Brønserud var uddannet mejerist og havde derfor forudsætninger for både at varetage regnskaber og maskinvedligeholdel.se. Han fortsatte indtil han gik på efterløn i 1984 og forestod således lagerets daglige drift i mere end 35 år.

Hans Erik Hansen blev ansat som bestyrer i 1985-86, hvorefter formanden for lageret varetog den daglige drift indtil lageret blev nedlagt.

I bestyrelsen for lageret var udskiftningerne også meget få. Den første formand Hans Peter Roed fortsatte til 1966, hvor han blev afløst af Erik Jensen, som var formand indtil lageret blev nedlagt i 1989.