Morud Frugtlager

Rejsegildet i 1941. Min morfar Hans Peter Roed til til højre i billedet. Manden i det sorte tøj.

Teksten her er skrevet af tidligere frugtavler og formand på Morud Frugtlager, Erik Jensen.

Og det er med hans tilladelse, at jeg har lagt det op her på siden.

 

Den 20. december 1989 afholdtes der afsluttende generalforsamling i MORUD FRUGTLAGER A/S, og dermed sluttede en ca. 50-årig epoke af frugtavlens historie på Nordfyn.

I slutningen af 30’eme drøftede nogle frugtavlere på Morud egnen mulighederne for at bygge et fælles frugtlager til opbevaring og sortering af den stigende mængde frugt, som blev avlet på egnen. Og efter den meget hårde vinter i 1939, hvor store mængder frugt blev ødelagt af frost i frugtavlernes lader, blev det endelige initiativ til at bygge et fælleslager taget.

I 1940 blev der nedsat et udvalg bestående af frugtavlerne Jørgen Intekær, Farstrup, Lars P. Andersen og Hans Peter Roed, begge Morud.

Den 30. november 1940 besøgte dette udvalg forsøgsstationen Blangstedgård og fik af forstander Niels Esbjerg gode råd om indretning af et såkaldt “ventileret frugtlager”.

Der blev holdt talrige møder, da der var mange tilladelser, som skulle indhentes, og udvalget - ledsaget af forstander Niels Esbjerg - var også i København hos den daværende landbrugsminister Bording.

Der blev udarbejdet tegninger og indhentet tilbud om bygning af et lager beregnet til 100 tons æbler.

Håndværkerudgifterne beløb sig til den store sum af 11.560 kr. for murerarbejdet og 4686 kr. for tømrerarbejdet.

Man fik tilbud om en byggegrund på 1000 m2 i Morud til en pris af 1600 kr. plus omkostninger.

Der blev også forhandlet med Nordvestfyns banen om tilkørselsforhold og læssespor.

Efter de mange forberedende møder blev der så holdt stiftende generalforsamling d.27.december 1940, og dermed var det første fælleslager med tilslutning til Gartnernes Salgsforening en realitet.

Lageret havde 15 medlemmer med et samlet frugtareal på ca.15 hektar.

Den første bestyrelse fik Hans Peter Roed som formand og Jørgen Intekær som næstformand. De øvrige medlemmer af bestyrelsen var L.P. Andersen, L.C. Larsen, N.J. Rasmussen og som suppleanter valgtes skræddermester Knudsen og P. Jørgensen.

Som driftsleder blev ansat Hans Christian Larsen, Hestehavegården, til en månedsløn på 200 kr.

Byggeriet startede i foråret 1941, og der blev holdt rejsegilde d. l8. juli. Lagerbygningen blev opført med høj kælder og stueetage og var i gule teglsten, muret med to hulrum, der var fyldt op med tørvestrøelse som isoleringsmateriale. Taget havde lav rejsning og var belagt med brædder og tagpap.

Byggeriet nåede at blive færdig til æblesæsonen, og der blev i det første år solgt 140 tons æbler til en samlet pris af 104.000 kr.

Det viste sig hurtigt at være nødvendigt at udvide lageret, og d.31.januar 1942 blev det på en generalforsamling besluttet at udvide kapaciteten med yderligere 100 tons, og disse udvidelser fortsatte i 1943, 1949 og 1950, således at kapaciteten nåede op på 500 tons.

I 1951 føjede man et kølelager til byggeriet. Man begyndte med kælderetagen og byggede så en etage ovenpå i hvert af de kommende år. I efteråret 1954 stod tagetagen færdig, og man havde nu en fireetages bygning med kølerum til 1000 tons frugt, således at lageret ialt kunne rumme 1500 tons.

1. salen rummede frokoststue, toiletter, kontor og bestyrelseslokale. I 1953 blev der indrettet bestyrerbolig i den “gamle” bygning fra 1941.

Medlemstallet var på dette tidspunkt steget meget. Der var 42 medlemmer med et samlet frugtareal på cirka 150 hektarer, og en høst på ca.2500 tons æbler i de bedste år.

Hver gang der skulle foretages udvidelser af lageret, forestod der et stort arbejde med at søge om lån såvel i Landbosparekassen som hos Staten, som havde forskellige muligheder for billige lån og tilskud. Bl. a. fik lageret del i den såkaldte Marschallstøtte efter krigen. Enkelte bestyrelsesmedlemmer ydede også private lån gennem en årrække.