Min mors slægt.

Labøllevej 21 ved Hårslev, Marie Nielsens barndomshjem.

Om min mors farfar ved jeg kun at han hed Jørgen Philipsen.

Min mormors forældre hed Peter og Maren.

Min morfar Niels Peter Jørgensen er født Labbøl ved Elvedgård den 15. april 1829 bosatte sig i et lille jordløst hus i Labbøl ved Elvedgaard hvor han ofte arbejdede.

Niels P. Jørgensen var gift 2 gange. første kone var Mette Marie Petersen. De havde 8 børn sammen, men da hun døde tidligt, giftede han sig igen, denne gang med Ane Marie Rasmussen, hun fik 3 Børn.

Niels P. Jørgensen var ivrig til at fiske; fra de store Vierne Moser (og fra Bogense Strand til stanget ål fra is) har han båren masser af fisk hjem, som var til stor hjælp i husholdning, hvor der var

mange munde som skulle mætte, og tiderne var sådan at der skulle passes på alle steder, passes på må der nu altid hvor der ikke er mere end hvad manden tjener med sine hænder og familien er stor.

I normale tider og ingen sygdom indtræffer bør nøden kunne holdes fra døren. Man kan i de små kår være ligeså lykkelige som i overflod.

Når børnene om vinteren kom hjem på besøg, kom bikuben med nødderne, som Niels havde samlet om efteråret i Elvedgaards Skov, frem i stedet for pengekortspil, som han var modstander af.

Pengekortspil kan også let blive til en last og vække havesyge, og tager for meget af den kostbare tid, for mest at skaffe ærgrelse, nød og elendighed og det glæder er ikke meget at leve på.

Gamle Rosendal sagde at kortspil karakteriserer folk med åndelig slaphed som ikke havde noget at

tale om.

Morfar var hele sit liv sund og frisk kun nogle få dage før sin død blev han syg.

 

Niels Peder Jørgensens Børn.

 

Den ældste søn Rasmus Nielsen var i sine unge dage møllersvend. var dygtig flink og svært livlig

efter sit giftermål med Karen Jørgensen bosatte han sig i et fæstehus i Morud under Baroniet på Langesø. Huset er godt beliggende ved landevej. Huset havde et tillæggende på 4 Td. Ld. god Jord.

Deres ældste søn Peder kom kort efter sin konfirmation i 2 år til at tjene hos mine forældre i Væde Have, derefter kom i skomagerlære i Andebølle.

Peder var en flink villig karl vi var glade for at have til at tjene.

Var soldat i infanteriet lå i Odense. Ved at Nordvestfynske bane blev bygget arbejdede han med der og tjente godt.

I 1912 bygger han sig et hus ved Morud St. og åbnede en skomagerforretning med værksted.

I 1915 giftede han sig med slagter Hans Hansens datter Amalie Nielsine Hansen, de har det godt og fået 3 børn. Svend og Estrid og Ebba.

 

Rasmus Nielsens anden søn Jens Kristian Nielsen, var som sin bror. en dygtig og ordentlig karl som forældrene kan være stolte af. Kristian slog sig på malerfaget er meget musikalsk spiller godt violin.

Deres eneste datter Anna var en ferm og afholdt pige, hun gik hjemme til hun giftede sig med en Baneportør, Kristian Hansen. Først boede de i Svendborg, nu i Odense hvor de har købt hus. De har sikkert et lykkeligt ægteskab, har 3 pæne børn.

Slægtningene i Morud er den del af min familie jeg har kommet mest sammen med. Afstanden var ikke så stor. Hjemme kom vi næsten aldrig til andre af vores familie end dem i Morud og fars bror. jeg har altid været glad for et besøg i Morud. Peder holder jeg mest af.

 

Mors anden bror Jørgen Nielsen

 

Han giftede sig den 31/1 1892 i Hårslev med Maren Rasmussen, født 25/9 1861 på fattighuset i Odense, købte et jordløst hus "Vejruphus" ved Hårslev. Jørgen ernærede sig som arbejdsmand, særlig på Farsbøllegaardene. han sled sig op til andres fordel, han var alt for god af sig her imellem så mange syndige mennesker som helst bare ser på egen fordel og lade de ærligste lide. Der kommer vel en gang at de ærlige får løn og de uærlige miste (rettere ikke få).

Jørgens ældste datter Anna var i sin tidlige ungdom en brav pige om lidt mindre opvakt. 20 år gammel kom hun til at tjene i København hvor hun har været siden til skade for sin ærbarhed.

(præcis hvad min morfar mener med dette, ved jeg ikke, men det kan være prostitution)

 

Jørgens ældste søn Marius Peder Nielsen var som dreng som så mange andre, men efter han engang blev arbejdsløs på grund af en gårdhandel, har han været mindre stabil og tumlet meget omkring forsøgt sig som cykelhandler, Agent osv. militærvæsnet snød han sig fra, nu har hans forstand taget skade og han er kommen på fattiggården. (Sankt Hans hospital i Roskilde)

 

Den anden søn Hans var af en lidet opvakt natur og slår sig igennem verden som han kan bedst. Han var i længere tid fodermester.

 

Det yngste barn datteren Marie kom ved sin mors tidlige død i pleje hos sin farbror Niels i Bogense, der havde hun det godt. Efter sin konfirmation kom hun på landet at tjene. Hun var en lille sød Pige.

 

Mors tredje bror Peter Nielsen var en brav håbefuld ung mand; han blev Portør ved Statsbanerne, men blev desværre i en alt for ung alder klemt ihjel mellem pufferne. (Der tager min morfar fejl, Peter døde af kræft, det var Hans der blev klemt ihjel ved jernbanen)

Jeg ved ikke om vi har lov at beklage nogens tidlige død for deres egen skyld, jeg tror nærmest at ethvert menneske dør i den for ham heldigste stund.

 

Niels P. Jørgensens ældste datter

 

Marie Nielsen (mor) f. 21/2 1863 måtte som uden tage sig meget af sine yngre søskende da moren ofte var syg og døde tidligt. 13 år gammel kom Marie ud at tjene. 16 år gammel måtte hun malke 14 køer 3 gange for dagen.

Takket være sin kraftige natur klarede hun sig godt selv i strengt arbejde. Hun havde en god vilje til at arbejde. Det er nu godt at have bare andre mennesker var så slemme til at misbruge den. Resultatet er oftest det at en bliver alt for tidligt opslidt og utak er oftest menneskenes løn derfor. Mors arbejde gik med liv og lyst. fra høstens tid, kan hun fortælle om hvor flinkt og muntert det ofte gik. Mor var dygtig at binde op, men kunne også, om den skulle være tage sine skår med le. Ja den gang blev alt kornet høstet med le, da blev alle blæst ud. 20 jern i en mark var sjældent at se. Den bedste mad og drikke måtte frem. Ja den gang var der mere romantik og højtid over høsten end nu.

Mor havde flere lange tjenester hos (?) tjente i Paddesø.

Som husbestyrinde havde hun plads hos snedker Jens Jensen i Væde. Her blev hun forlovet med

Anders Roed (Far) som hun så blev gift med i april 1897. Fars far ville bestemme når brylluppet

skulle holdes, herover har mor grædt meget for min skyld.

Efter bryllup rejste de til Lettebæk, hvor far havde købt hus.

 

Mors fjerde bror Niels Nielsen

 

Han var også i sine unge dage møllersvend efter sit giftermål med Madsine Bondo Christensen bosatte han sig i Bogense hvor han havde købt sig et hus. Niels åbnede kort efter en fragtrute mellem Bogense og Odense gennem Særslev og Søndersø. Det gik godt i mange år blot han havde tilstrækkelig stærke heste. Banen og biler er nu bleven ham hårde konkurrenter.

Niels og Sines eneste Søn Marius har et vel lystigt hoved, vel påvirket af bylivet. Efter sin konfirmation har han stadig tjent på landet, godt lidt alle steder. Han fik sig en del ekstra soldatertjeneste på grund af krigen. Han afløste mig på Højmegaard 1/11 1918, var i to år på Højmegaard.

 

Mors femte bror Hans Nielsen

 

Han døde i ung alder af en langvarig sygdom.

(Her forveksles nok 2 personer, Hans Nielsen dør som 28-årig, da han overkørtes af en jernbanevogn i 1895. Min morfar skriver andetsteds at det skulle være Peder Nielsen, der blev klemt ihjel mellem pufferne. Han dør af kræft.)

 

Mors anden søster Maren Nielsen

 

Hun var af en spinklere bygning og svagere natur end mor. Maren kom til Odense at tjene der blev hun gift med sønderjyden Rasmus Jensen. Rasmus Jensen ejede en Halmforretning, som han senere solgte for at rejse til København for at nedsætte sig som Pantelåner og Lotterikollektør.

Det gav gode indtægter så han er efterhånden bleven en meget velstående mand. Om denne velstand vil være til lykke for deres 3 børn, er et spørgsmål?

Deres ældste søn Richard f. 11/6 1904 har en svag og spinkel bygning og en lidet kraftig karakter. jeg kom meget sammen med ham ved mine ture til København mens jeg var på Grundtvigs Højskole, jeg har nu aldrig følt mig større tiltrukken af ham, det var familiebåndet der bandt. Hans to brødre Henry f. 6/1 1906 og Rogert f. 29/3 1908 er et par livlige noget egenrådige drenge på hvis oplæring der er ofret meget, men sparet på opdragelsen. Deres i lang tid svage mor mistede de alt for tidligt og dermed ophørte næsten deres forbindelse med os hjemme. Mor og Maren har skrevet meget sammen. Før fik vi hjemme hvert år en kasse med julegaver til jul fra Jensens i København. Der var spænding når kassen skulle åbnes. Hjemme fra sendte vi slagtemad og frugt.

Jensens og børnene har for nogle år siden købt sig navnet Varnes (Efter Varnæs, byen ved Åbenrå, Jensens Fødeby).

 

Mors yngste halvbror Kristian Nielsen

 

Han bosatte sig i Hårslev som træskomand og fik en god forretning.

Han giftede sig med Maren Andersen en gårdmandsdatter fra Helnæs. Hun var lidt fin på det og lidet sparsommelig, som ellers godt kunne trænges da de fik mange børn (6 lever) 4 drenge og 2 piger.

En af drengene, Karlo, tjente efter sin konfirmation, våren 1919 et år hos os hjemme.

Kristian var i lang tid reservepostbud, og da Nordvestfynske jernbane kom, fik han fast ansættelse som postbud først fra Veflinge St. senere fra Gamby St.

Kristians Kone døde tidligt og efterlod sig mange små børn, som dog forblev samlet i hjemmet, men under en fremmed husholderskes varetægt. Sorg og økonomiske vanskeligheder har ikke

været Kristian ukendt.

 

Mette Marie Nielsen

 

Hun er Niels P. Jørgensens og Ane Marie Rasmussens ældste datter altså Mors halvsøster blev gift med Jakob Conrad Hansen fra Næsbyhoved Broby. De bosatte sig ved Villestofte i et jordløst hus. De fik deres udkomme ved at manden kørte omkring og solgte fedevarer og købte kalve, høns, frugt og lignende som han solgte igen på torvet i Odense.

Jakob var svagelig af sig, ofte når han lå syg måtte Mette Marie køre turen med gamle brune. Ja efter hans død drev hun forretningen i flere år, det blev dog i længden for strengt for hende, men hun kæmpede for sig og sine børns eksistens så længe hun kunne. Da hun ikke kunne udholde at køre længere, solgte hun huset og købte et andet ude ved landevejen og åbnede en detailhandel

der, det var mindre anstrengende og gav dog til livs behov.

Den ældste søn Kristian lærte Smedefaget, nu er han fyrbøder ved Bogense banen; han har vist moret sig vel meget, det vil hans søster Ingeborg også. Ingeborg er ellers noget sygelig af sig.

Den yngste datter Astrid er en pæn opvagt pige.

Jeg har ikke følt mig hjemme i deres muntre selskab når jeg en enkelt gang kom der på besøg.

 

Martin Nielsen

 

Han er mors eneste halvbror, vist nok bosiddende i Bogense, jeg har vist aldrig set ham.

 

Karen Nielsen

 

Hun er Niels P. Jørgensens yngste barn, har i næsten al sin tid været i sit hjem i Labbøl.

I meget ung alder giftede hun sig med Jørgen Jørgensen. De kom til at bo i huset hos hendes far og efter hans død i 1899 fik de det og nu er det atter hjem for en stor børneflok, nemlig 10 (12) sunde friske velopdragne børn.

Jørgen må med sine hænder samle føden til de mange munde. Han arbejder mest på Elvedgaard.

Hjemme har vi ikke haft større forbindelse med familien i Labbøl. (De fik hele 14 børn.)