Min faders Slægt.

Hans Roed 1838 - 1920

Min fars slægt.

Den ældste af min fars slægt jeg har hørt noget om er Jens Pedersen (min tipoldefar) han var født den 31. juli 1774 i Tågerod, han havde 15 søskende, blev gift med Ane Katrine Andersdatter, som var født i Munkehuset ved Slukefter. De boede i Tågerod fik 12 børn.

Et af disse børn var Rasmus Jensen, om ham ved jeg kun, at han i 28 år var ladefoged på Dallund, blev skilt fra sin kone. Blev senere 15/3 1838 far til et barn ved Ane Margrete Jensdatter. (Helt forkert, der er Ane Margrethe Jensdatter, der er barn af Jens Pedersen og Ane Katrine Andersdatter, der var rigtig nok en Rasmus Jensen på Dallund, men i kirkebogen står der altså Rasmus Hansen fra Holsten, intet mere om ham, men der var en Rasmus Jensen, som rigtig nok skulle være fraskilt, men det var på Vigerslev præstegård, Rasmus og eks konen arbejdede, det kan også godt være ham.)

Da barnet ikke kunne få navn fordi han var skilt fra konen, fik det efter præstens opfordring navnet Hans Rod (I kirkebogen og i en del folketællinger, står der ROD, først senere står der ROED) efter den fødeby hvor barnet var født: Tågerod. (Ana Katrine Jensdatter havde udover Hans Roed også 2 drenge, med hver sin far. I 1830 blev Rasmus Hansen Rod født, hvis far var Hans Knudsen, der senere blev gift og flyttede til Harndrup, og fik der mindst 3 piger, i 1834 blev Jens Fritzen Rod født, og hans far skulle hedde Fritz Zimmermann, fra København. Rasmus og Hans voksede op hos Anne Margrethe Jensdatters forældre: Jens Pedersen og Ane Katrine Andersdatter, Jens blev sat i pleje hos sin mormors søster i Vissenbjerg)

Ana Katrine Jensdatter stammede fra Godset Ravnholdt, hendes fader blev 94 år gammel og hun selv 95 år og 4 måneder gammel. (her tager HP fejl mht. navn, det er Hans Roeds mor: Anne Margrethe Jensdatter, der fik arbejde på Ravnholt Gods og møder Jens Jensen som hun bliver gift med i en alder af 65 år, hun dør som 95-årig på Ravnholt Gods)

Jens Pedersen og Rasmus Jensen døde begge i en Alder af 64 år.

Hans Roed kom meget tidlig i pleje hos sin mors mor, Ane Katrine Andersdatter som boede i Tågerod i et fæstehus under Baroniet Langesø. Jeg erindrer godt huset, da det kun er få år siden det blev brudt ned. (Lige overfor Tågerodgård på Søndersøvej)

Takket været Hans Roeds gode hukommelse og store lyst til at fortælle, ved jeg en hel del om hans barndom og senere liv.

Han fortalte om at der var et led tæt ved huset, som han holdt meget af at lukke op for kørende, da der stundom vankede drikkepenge, særlig når herskabet på Langesø kom, gjaldt det om at være ved ledet for de gav en mark.

Den gang var skovene der på egnen langt større end nu, med vældige træer. ja mange bøge på 3 alen i tværmål.

Flere af disse store skove ejedes af Herregården Dallund (det vil sige at de var vundet i spil).

Hovbønderne på Dallund måtte slæbe brænde den lange vej fra skovene ved Tågerod til Dallund, der blev læsset under Ridefogedens Opsyn, men på hjemvejen så snart kuskene så deres snit til det smed de favnestykker ind i de haver de kørte forbi for at lette på læsset. Hans Roed har som dreng slæbt mange favnestykker ind for at det ikke skulle opdages.

13 år gammel måtte Hans ud at tjene sit brød, sin første plads fik han i Morud hos (?) senere i Rue (På Lars Madsens gård Regitzeminde) og andre steder i sognet. tjente i 2 år i Taastrup på Sletten, havde en tung plads, men fik også den største løn som nogen fik i hele sognet, nemlig 180 Kr. for et helt år. Alt dette efter krigen.

I 2 ½ år var Hans Roed anden kusk hos Baron Berner på Langesø. Der havde han det næsten alt for godt, lidt arbejde og god mad. Fra Langesø kendte Hans Roed godt Minister Estrup, da denne ofte kom der og var så flot at han at han gav en Specie i drikkepenge til den som kørte for ham. Mens Hans Roed var på Langesø kæreste han med Anne Marie Nielsen, født 13. maj 1844, Hans blev far til et barn med hende.

Barnet kom til at hedde Jens Peder Hansen, født den 1. september 1864, han blev gift med Marie Cathrine Christensen, Jens Peder var som voksen en lang tid på Odense Løveapotek, begik selvmord i 1917.

 

Som 22-årig kom Hans Roed på session, blev tagen til fæstningskonstabel. Året efter (1861) kom han ind, kom i sin læretid til at ligge i Rendsburg senere ved Dannevirke.

Kort tid efter han var hjemsendt, kom krigen med Tyskland og han blev indkaldt til Dannevirke (2 dage for sent) kom med til det vanskelige tilbagetog til Dybbøl, han kunne fortælle om de frygtelige lidelser for folk og heste på dette tilbagetog i streng vinter og glat føre. Hans Roed var blandt de få heldige som kom til at ligge på Als.

En dag kort før stillingerne på Dybbøl faldt savnede kaptajnen en ordenens til at ride derover, Hans Roed tilbød sig så, selv om han som magasinskarl ikke havde det nødigt.

Kaptajnen sagde til ham at det ikke var værd for ham at ride derover for at blive skudt, men Hans Roed svarede nok så forvovent: Den kugle er ikke støbt som kan fælde mig." Han red så derover og gennem alle stillingerne, overalt mødte han kun elendighed og på tilbagevejen til Als da kuglerne peb ham om ørene var modet sunken stærkt, da lovede han sig selv det skulle være sidste gang han kom der, han kom der heller ikke oftere. Så da krigen sluttede, kunne han rejse hjem uden at være såret.

Til minde om krigen havde han med sig hjem en dansk granat, som endnu ligger hjemme på loftet.

Hans Roed var af den mening at general Christian de Meza gjorde rigtigt i at rømme Dannevirke.

 

Efter Krigen fik han plads som andenkusk hos Baron Berner Sjilden Holsten på Langesø, da han var blevet bekendt med Ane Katrine Andersen f.8/3 1841 Så rejste han i 1867 til hendes hjem, Banggaardshus og giftede sig med hende. Ana Katrines far Anders Larsen var død, medens moren Maren Hansdatter født i Strygerhus endnu levede og blev aftægtskone i 23 år. Anders Larsen var om sommeren møllebygger og om vinteren rokkedrejer.

Ved at bygge (?) mølle en vinter pådrog han sig en sygdom og døde tidlig. Han var ellers en oplyst mand, ofte læste og skrev han breve og dokumenter for folk. Den gang var det småt med læsning og skrivning blandt almindelige folk.

Ane Katrine (bedstemor) havde 3 brødre og en søster. Den ældste bror Lars blev Skibsbygger Ærø.

Jørgen blev tømremester, Johan blev træskomager. Begge bosatte de sig i nærheden. Søsteren hed Abelone.

Til Banggaardshus hørte 4 Tdr. Ld. i flere år gravede Hans Roed af jorden men han var også stærk som en bjørn.

Den gang var der kun lidt penge mellem folk en skæppe blommer kostede kun 8 Skilling, en almindelig dagløn var kun 2 Mark (66 øre).

Hans Roed arbejdede i 8 år i Morudskov, der kunne han ved akkordarbejde tjene noget mere, men 2 Kr. på egen kost var godt.

Hans Roed var en tid med på dæmningsarbejde ved Gyldensten.

Banggaardshus brændte ved at de fyrede for stærkt.

Bedstemor fødte 6 Børn hvoraf far er den ældste, de 3 næste piger døde af difteritis og sønnen Marius døde af kræft i det ene øje, så var der kun Anders (far) og den yngste Rasmus tilbage.

Hans Roeds økonomiske stilling bedredes betydeligt ved at han kom til at køre fragt til Odense. Det var manden på Tevringegaard der hjalp ham med penge til at få turen sat i gang. Fragtruten til Odense drev han så i 14 år.

Ved fragtkørslen tjente han efterhånden så meget at han ikke kunne finde sig i at bo i et hus, men måtte have sig gård. Han købte så på tvangsauktion 1892 en lille forarmet gård i Væde Have for 8000 Kr. (som er lig 500.000 nutids kroner) som før ejedes af Anders Farstrup. (Familien Farstrup rejser til USA) Jord og bygninger var i en elendig forfatning 2 parceller med tørvemose var lejet ud, den ene for 2 kr. den anden på 2 skp. Ld. for 12 Kr. om året sidste lejet ud på 99 år.

Uheldigt var det også at gården lå 1000 alen fra offentlig vej og vejen dertil var meget dårlig. Selv om Hans Roed nu havde nok at tage vare på hjemme kunne han dog ikke undvære fragtruten.

Hans Roed holdt meget af at komme sammen med de store, en stor dram gik han heller ikke af vejen for.

Var Hans Roed en noget hård og brutal af natur, var bedstemor en fuldstændig modsætning, som i et og alt bøjede sig for ham. At hun gerne ville slutte sig lidt til Indre Mission kunne han ikke lide. Hun var en ædel kvinde, som ville andres vel for selv at lide og tie. Hun var dygtig til at læse og måtte ofte læse højt for Hans Roed som ikke var stiv i læsningen.

Hans Roed og Trines ældste søn Anders Hansen Roed (far) kom tidligt ud at tjene, først på Tevringegaard (før passede han gæs på Store Købeskov). Mens han var der, brændte gården på nær stuehuset og svinestien.

Anders fik for sin hjælp med at rede stuehuset en belønning på 25 kr. af assuranceselskabet. Af sine klæder redede han kun dem han havde på kroppen og de blev takserede til 4 Kr.

På Tevringegaarden var han i (?) kom senere til at tjene i Rue og Adamsminde ved Morud.

Anders var jæger, riffelskytte og husflidsmand, havde vunden flere præmier ved skydning. 1888 kom han ind som soldat, han lå i Odense ve 5 B. 4 K. 4 D.

Efter soldatertjenesten som varede i 6 Måneder blev han karl hos Christian Hansen Hoff, født 6. Maj 1836 i Hundslev, han var Rugbrødsbager og hvidtølsbrygger i Nørregade. der lærte han maltgørerkunsten, men måtte holde op med det fordi han ikke tålte det fik lungebetændelse. Fra Odense rejste han til Fangel og blev avlskarl hos (?) kom senere hjem men, enedes ikke så godt med sin far.

Hjemme blev han kendt med Marie Nielsen som tjente hos Jens Jensen i Væde som husholderske. De giftede sig så 29 /4 1897. Brylluppet stod i Væde. Straks efter rejste de til Lettebæk hvor Far havde købt sig et Hus.

 

 

Hans Roeds yngste søn, Rasmus Hansen Roed var 13 år yngre end Anders. Rasmus fulgte med sin far, da denne 1892 flyttede til Væde Have.

Rasmus kom ikke ud at tjene før han var (?) år kom til at tjene på store Himmelstrup. Kom senere hjem, men enedes ikke godt med sin far. Rasmus blev skreven ind som soldat men købte sig fri.

Kun 21 år gammel giftede han sig med Julius Vædeleds datter Marie. Julius Vædeled er født på store Vædeled og af rig familie; men det gik meget tilbage for den. Da Julius ikke kunne blive i fødegården, købte han en ejendom på 10 Tdr. Ld ved Himmelstrup.

Jorden var god (+ værdifuld tørvemose, deri tjent penge); men bygningerne dårlige. Julius havde 3 Sønner, som rejste til byen. Datteren Marie som giftede sig med Rasmus Hansen Roed, hun havde altid været hjemme. Det er forkert, alle burde ud kortere eller længere, man får derved et videre syn, større erfaring, dygtigere, og kanske blive mere lykkelige, kommer man ikke ud er en tilbøjelig til at ro for meget om sig selv.

Rasmus og Marie boede i huset i (?)år før Julius overlod dem det.

Julius var en flink, rask og arbejdsvillig gammel mand, som var de unge folk til megen hjælp.

Rasmus og Marie har kun en søn Julius f 3/6 1902, kom i sine drengeår og senere noget om ikke meget sammen med mig og mine brødre.

Julius har kraftig vækst, er nok så meget musikalsk, spiller violin, svært ivrig jæger. Vel meget af en balherre, ellers et behageligt menneske at omgås.