Hans Roed

Forhaven i Væde, fra venstre: Hans Roed, tipoldefar. Karl Roed, morfars bror. Inger Roed, morfars søster. Hans Peter Roed, morfar. Marius Roed, morfars bror. Anders Hansen Roed, oldefar. Marie Nielsen, oldemor.

Som skrevet stammer min mor fra en nordfynsk slægt. Hun hed Agnes Roed og blev født på Odense sygehus i 1927.  Hun var ganske lille, faktisk så lille at hendes længde var som størrelsen på min morfars træsko. Hun blev lagt i en høkasse, og der blev tilkaldt en præst så hun kunne døbes hurtigst muligt, da der var stor sandsynlighed for, at det lille barn ikke ville overleve i mange dage.

Hendes forældre hed Hans Peter Hansen Roed og Karen Kirstine Margrethe Jørgensen henholdsvis fra Væde og Rue/Lykkens Prøve.

Hans Peter var faktisk født i Sanderum, men familien boede kun der i nogle få år. Oprindeligt stammer Roed slægten fra egnen omkring Væde, Stillebæk og Tågerod.

Sidstnævnte by fik en særlig stor betydning for vores slægt. Min tipoldefar Hans Roed, blev født i 1838 som søn af Rasmus Jensen og Anne Margrethe Jensdatter. De var ikke gift, da præsten ikke ville vie dem, fordi Rasmus Jensen var fraskilt, og så kunne han ikke få lov til at gifte sig igen, så Hans Roed kunne dermed ikke som normalt dengang få faderes fornavn som efternavn, altså Rasmus til Rasmussen. Præsten sagde så at lille Hans skulle opkaldes efter den by, hvor fra han kommer – Tågerod - det blev så sidste stavelse Rod. I kirkebogen står også Hans Rod ved dåben, men fra konfirmationen står der Hans Roed, og det har så fulgt os siden.

Anne Margrethe Jensdatter havde allerede 2 drenge fra 2 tidligere forhold, hvor hun heller ikke blev gift med drengenes far.

Den ene af Anne Margrethes sønner, Rasmus Hansen Rod blev født i 1830. Hans far hed Hans Knudsen og var fra Sønder Esterbølle. Anne Margrethe og Hans, blev ikke gift. Han tjente senere på Vigerslev Præstegård, og her mødte han Maren Rasmussen fra Rue Søgaard. De blev gift i 1840 og flyttede senere til Harndrup mark i et hus der hedder Brobjerg. Hans og Maren fik 3 piger, hvoraf jeg har haft kontakt med den enes efterkommer - hun bor i USA.

I 1834 fik Anne Margrethe igen en søn, og denne gang hed faderen Fritz Zimmermann fra København. Hun arbejdede på Rugård, og min formodning er, at Fritz var på besøg fra København. I familien har der været et rygte om en adelig del, og her tror jeg at den adelige gren skal findes Fritz kan være en forkortelse af Frederik, men ved søgning på nettet har jeg ikke kunnet finde en jeg med sikkerhed kan udnævne til at være faderen. På Lolland var en Fritz men han var kun 14 år i 1834, deri mod fandtes en Friedrich i Meldorf i Holsten.

Barnet blev døbt Jens Fritzen Rod, og han blev maler og gift med Ane Marie Jensen fra Næsbyhoved Broby. De boede i Morud, og fik ingen børn

Både Rasmus og Jens beholdte deres stavemåde på efternavnet ROD, men i Rasmus Hansen Rods slægt forsvandt Rod navnet, fordi hans børn fik efternavnet Rasmussen.

Rasmus og hans kone - Ane Katrine Pedersen - nedsatte sig i Pårup og Ubberud.

Hans Roed forblev i sognene Veflinge og Vigerslev.

Jens kom som barn i pleje hos noget familie i Koelbjerg, men Rasmus og Hans boede hjemme hos deres mor. Rasmus flyttede så hjemmefra i starten af 1840’erne. Hans Roed kom meget tidlig i pleje hos sin mormor, Ane Katrine Andersdatter som boede i Tågerod i et fæstehus under Baroniet Langesø. Huset lå lige overfor Tågerodgården.

Hans kom dog igen under samme tag som sin mor. På det tidspunkt boede de i Katshegneskoven, lige ved krydset Tokkerudvej og Skovvejen ind til Morud, hos træskomand Mads Jørgensen.

Hans Roed tjente bla. på Regitzesminde mellem Rue og Vigerslev, og på Langesø Gods, hvor han mødte Anne Marie Nielsen. Det resulterede i 1863 i et barn, der fik navnet: Jens Peder Hansen.

Anne Marie og Hans blev ikke gift med hinanden. Anne Marie blev senere gift med Hans Poulsen, fra Trøstrup. De flyttede så til et hus, der faktisk er den fjerde Nykøbing i Danmark, huset hedder Nykøbinghus, Det er Blæsbjergvej 15 og ligger lige efter den gamle jernbane, når man kører fra Rugårdsvej ned forbi den nedlagte Komigenkro og drejer til venstre af Blæsbjergvej.

Jens Peder Hansen, blev ansat ved Løve apoteket i Odense, men han begik selvmord i starten af det 19. århundrede.

Hans Roed bliver så gift i 1868 med Ane Katrine Andersen, hvis forfædre kom fra Munkehus, der ligger tæt ved Slukefter.

Hans Roed blev indkaldt til krigstjeneste i 1864, og han var med til det vanskelige tilbagetog til Dybbøl. Han kunne fortælle om de frygtelige lidelser for folk og heste på dette tilbagetog i streng vinter og glat føre. Hans Roed var blandt de få heldige som kom til at ligge på Als.

En dag kort før stillingerne på Dybbøl faldt, manglende kaptajnen en ordonnans til at ride over. til Dybbøl skanserne. Hans Roed tilbød sig så, selv om han som Magasinskarl ikke havde det nødigt.

Kaptajnen sagde til ham, at det ikke var værd for ham at ride derover for at blive skudt, men Hans Roed svarede nok så forvovent: ”Den kugle er ikke støbt som kan fælde mig” Han red så derover og gennem alle stillingerne, overalt mødte han kun elendighed og på tilbagevejen til Als da kuglerne peb ham om ørene og modet var sunket stærkt, da lovede han sig selv, at det skulle være sidste gang han kom der. Han kom der heller ikke oftere. Men da krigen sluttede, kunne han dog rejse hjem uden at være såret.

Til minde om krigen havde han med sig hjem en dansk granat, som lå på loftet i min morfars barndomshjem i Væde.

Hans Roed var af den mening at general Christian de Meza gjorde rigtigt i at rømme Dannevirke.

Efter Krigen fik han plads som andenkusk hos Baron Berner Sjilden Holsten på Langesø. I 1867 flyttede Hans Roed ind hos Ane Katrine Andersen i Banggaardshus og giftede sig med hende. Ana

Katrines fader Anders Larsen var død, medens moderen Maren Hansdatter endnu levede og blev aftægtskone i 21 år. Anders Larsen var Møllebygger og Rokkedrejer. Under en møllebygning en vinter pådrog han sig en sygdom og døde tidlig. Han var ellers en oplyst mand, ofte læste og skrev han breve og dokumenter for folk. Den gang var det småt med læsning og skrivning blandt almindelige folk.

I ægteskabet med Ane Katrine Andersen blev det til i alt 6 børn - 3 drenge og 3 piger. Den ældste var min oldefar Anders Hansen Roed. Han og den næstyngste Rasmus Hansen Roed, var de eneste 2 oplevede at blive voksne. De 3 piger døde i tidsrummet fra 1. til 7. april 1881 af Difteritis, henholdsvis 10, 7 og 4 år.

Den yngste dreng Marius døde af kræft i det ene øje, kun 3 år gammel i 1888.

Hans Roed deltog ved Gyldensten en tid på dæmningsarbejde, som man i dag kan ses fra vejen fra Bogense mod Otterup.

Hans Roeds økonomisk gode stilling bedredes yderligere ved at han kom til at køre fragt til Odense. Det var manden på Tevringegaard der hjalp ham med penge til at få turen sat i gang. Fragtruten til Odense drev han så i 14 år.

Ved fragtkørslen tjente han efterhånden så meget at han ikke kunne finde sig i at bo i et hus, men måtte have sig en gård. Han købte så i 1892  på tvangsauktion  for 8000 Kr. (som er lig 500.000 nutids kroner) en lille forarmet gård i Væde Have som før ejedes af Anders Farstrup, der udvandrede til USA.

Anders Hansen Roed, blev gift med Marie Nielsen fra Hårslev, og staks efter brylluppet flytter de til Lettebæk, ved Sanderum, men efter få år flytter de så tilbage - meget mod Maries vilje, men Hans Roed pressede på.

Anders og Marie overtager så den lille gård Forhaven i Væde, og Hans Roed og Ane Katrine Andersen flytter til Stillebæk.

Huset hvor Hans og Ane flytter ind i er nu også nedrevet, men den lå lige der, hvor Banggårdsvej støder til Rugårdsvej på sydsiden af landevejen.

Min morfar, Hans Peter Roed må havde haft nogle lange og gode samtaler med sin farfar, for i 1922 skrev min morfar en lang historie om sin familie. Han skrev den langt oppe i Norge, mens han var elev på Hjeltnes Gartnerskole i Ulvik i Hardanger, og den familie beretning har været en uvurderlig god basis for min slægtsforskning.