Hans Roed

Min tipoldefar Hans Roed 1838 – 1920

Han var 3. søn af Anne Margrethe Jensdatter. Hun fik 3 drenge i årene 1830, 1834 og 1838.

Alle 3 gange var det med mænd hun ikke var gift med. De fik efternavnet ROD.

Da præsten ikke ville døbe drengene med deres fars navn, de jo ikke var gift med moderen. Så besluttede han at de skulle opkaldes efter den egn hvor de var født. Taagerod. Og det blev så sidste stavelse Rod.

Den ældste af drengene, Rasmus Hansen Rod, hvis far hed Hans Knudsen. Flyttede til Ubberud, hans børn blev døbt Rasmussen og Rod navnet forsvandt.

Den næste dreng fra 1834, fik navnet Jens Fritzen Rod. Her er det at rygtet måske taler sandt, at der skulle være adeligt blod i slægten. Hans far hed Fritz Zimmermann. Og Fritz kan være en forkortelse af Friderich, og der er tyske adelige med det navn, og Anne Margrethe arbejdede på Herregården Rugård da hun blev gravid, og der kommer jo adelelige gæster. Jens fik ingen børn, han døde i Langesø skoven, han faldt om på sit arbejde som skovarbejder.

 

Hans Rod blev født i 1838 som søn af en Rasmus Jensen fra Hårslev, der er to drenge der begge er født i 1802 i Hårslev. Og jeg ved ikke hvilken af de to drenge der senere blev far til Hans.

 

Som der kan læses så står der Roed i starten, og det skyldtes at Hans jo bliver døbt Rod, men allerede ved hans konfirmation står der Roed og denne stavemåde har fulgt familien lige siden.

 

Alle hans børn viderefører navnet Roed

 

Hans Roed kom meget tidlig i pleje hos sin moders moder, Ane Katrine Andersdatter som boede i Tågerod i et fæstehus under Baroniet Langesø.

 

Nær hans barndomshjem var et led, som han holdt meget af at lukke op for kørende, da der indimellem vankede drikkepenge, særlig når herskabet på Langesø kom, gjaldt det om at være ved ledet for de gav en mark.

 

13 år gammel måtte Hans ud at tjene sit brød, sin første plads fik han i Morud hos (?) senere i Rue (På Lars Madsens gård Regitzeminde) og andre steder i sognet. tjente i 2 år i Taastrup på Sletten, havde en tung plads, men fik også den største løn som nogen fik i hele sognet, nemlig 180 Kr. for et helt år.

 

I 2 ½ år var Hans Roed anden kusk hos Baron Berner på Langesø. Der havde han det næsten alt for godt, lidt arbejde og god mad. Fra Langesø kendte Hans Roed Minister Estrup, da denne ofte kom der og var så flot at han at han gav en Specie i drikkepenge til den som kørte for ham. 

Mens Hans Roed var på Langesø kæreste han med Anne Marie Nielsen, født 13. maj 1844, Hans blev fader til et barn med hende.

Barnet kom til at hedde Jens Peder Hansen, født den 1. september 1864, han blev gift med Marie Cathrine Christensen, Jens Peder var som voksen en lang tid på Odense Løveapotek, begik siden selvmord.

 

Som 22-årig kom Hans Roed på session, blev tagen til Fæstningskonstabel. Året efter (1861) kom han ind, kom i sin læretid til at ligge i Rendsburg senere ved Dannevirke.

 

En dag kort før stillingerne på Dybbøl faldt savnede kaptajnen en ordenens til at ride derover, Hans Roed tilbød sig så, selv om han som Magasinskarl ikke havde det nødigt.

 

Kaptajnen sagde til ham at det ikke var værd for ham at ride derover for at blive skudt, men Hans Roed svarede nok så forvovent: Den kugle er ikke støbt som kan fælde mig." Han red så derover og gennem alle stillingerne, overalt mødte han kun elendighed og på tilbagevejen til Als da kuglerne peb ham om ørene var modet sunken stærkt, da lovede han sig selv det skulle være sidste gang han kom der, han kom der heller ikke oftere. Så da krigen sluttede, kunne han rejse hjem uden at være såret.

 

Til minde om krigen havde han med sig hjem en dansk granat, som lå hjemme på loftet.

 

Hans Roed var af den mening at general Christian de Meza gjorde rigtigt i at rømme Dannevirke.

 

 

Efter Krigen fik han plads som andenkusk hos Baron Berner Sjilden Holsten på Langesø, da han var blevet bekendt med Ane Katrine Andersen f.8/3 1841 Så rejste han i 1867 til hendes hjem, Banggaardshus og giftede sig med hende. Ana Katrines fader Anders Larsen var død, medens moderen Maren Hansdatter født i Strygerhus endnu levede og blev aftægtskone i 23 år. Anders Larsen var om sommeren Møllebygger og om vinteren Rokkedrejer.

Ved at bygge (?) mølle en vinter pådrog han sig en sygdom og døde tidlig. Han var ellers en oplyst mand, ofte læste og skrev han breve og dokumenter for folk. Den gang var det småt med læsning og skrivning blandt almindelige folk.

Til Banggaardshus hørte 4 Tdr. Ld. i flere år gravede Hans Roed af jorden men han var også stærk som en bjørn.

Den gang var der kun lidt penge mellem folk en Skæppe blommer kostede kun 8 Skilling, en almindelig dagløn var kun 2 Mark (66 øre).

Hans Roed arbejdede i 8 år i Morudskov, der kunne han ved akkordarbejde tjene noget mere, men 2 Kr. på egen kost var godt.

Hans Roed var en tid med på dæmningsarbejde ved Gyldensten. Det vådområde som i dag er blevet til vand igen

Banggaardshus brændte ved at de fyrede for stærkt.

Bedstemoder fødte 6 Børn hvoraf min oldefar var den ældste, de 3 næste (piger) døde af difteritis den 1. og 6. og 7. april 1881og sønnen Marius døde af kræft i det ene øje, så var der kun Anders (fader) og den yngste Rasmus tilbage.

Hans Roeds økonomiske stilling bedredes betydeligt ved at han kom til at køre fragt til Odense. Det var manden på Tevringegaard der hjalp ham med penge til at få turen sat i gang. Fragtruten til Odense drev han så i 14 år.

Ved fragtkørslen tjente han efterhånden så meget at han ikke kunne finde sig i at bo i et hus, men måtte have sig gård. Han købte så på Tvangsauktion 1892 en lille forarmet gård i Væde Have for 8000 Kr. (som er lig 500.000 nutids kroner) som før ejedes af Anders Farstrup. (Familien Farstrup rejser til USA) Jord og bygninger var i en elendig forfatning 2 parceller med tørvemose var lejet ud, den ene for 2 kr. den anden på 2 skp. Ld. for 12 Kr. om året sidste lejet ud på 99 år.

Uheldigt var det også at gården lå 1000 alen fra offentlig vej og vejen dertil var meget dårlig. Selv om Hans Roed nu havde nok at tage vare på hjemme kunne han dog ikke undvære fragtruten.

Hans Roed holdt meget af at komme sammen med de store, en stor dram gik han heller ikke af vejen for.

 

Hans Roed var af en alt for hård og brutal natur ville helst råde og være som gårdens ejer snakke med folk og byde dem ind på mad og brændevin som børnebørn skulle skaffe. Normalt fik han 12 snapse for dagen. Gjorde Hans Roed et eller andet arbejde mente han det var næsten uerstatteligt. Forholdet til bedste moder var ellers bare godt, hun ville helst jævne alle stridigheder. Hans Roed blev efterhånden så utilfreds med at være aftægtsmand at han efter 5 års forløb købte sig et lille hus i Stillebæk.

 

Der fandt han sig bedre tilpas med at gå og pusle med jorden og koen.

 

Hans søn Anders var glade for at de slap for ham, men en afgift på 300 Kr. om året var også mange penge den gang.

 

Hans havde stor interesse for at fiske med ruse, det havde Hans Peter Roed (barnebarn) også, og han husker tydeligt, hvor Hans Roed ærgrede sig over at Hans Peter en morgen, kom før end ham ned til rusen og fik tag i en stor gedde. Så længe Hans Roed kunne gå lidt, skulle han helst hver søndag eller oftere over at besøge sin søn Rasmus, som han dog før, slet ikke kunne forliges med.

 

Hans’ kone Ane Katrine en fuldstændig modsætning, som i et og alt bøjede sig for ham. At hun gerne ville slutte sig lidt til Indre Mission kunne han ikke lide. Hun var en ædel kvinde, som ville andres vel for selv at lide og tie. Hun var dygtig til at læse og måtte ofte læse højt for Hans Roed som ikke var stiv i læsningen.

Den sidste nat hun levede, rejste hun sig af sin seng og gik ind i den stue hvor Hans Roed lå, og faldt død om i hans arme, hun ejede den sande kærlighed til sin mand, han skønnede det først rigtigt efter hendes død, han tog sig hendes død meget nær og gjorde den første tid derefter et noget forvildet Indtryk

 

Det blev dårligere og dårligere for Hans Roed at gå. Stokken blev afløst af krykker. De sidst 10 måneder han levede kunne han kun gå over en stue, og den næsten bestandig i sengen, og den sidste tid kunne han ikke engang rejse sig op på sengekanten alene. Efter lang tids lidelse for ham selv og familien med døde han den 18. oktober 1920.