Thoustrups plantageredskaber.

På Farstrupvej mellem Morud og Søndersø lå i mange år en frugtplantage. Ja, der var jo en del frugtplantager i området, men denne skilte sig ud fra de andre. Det var ikke selve frugtplantagen, der var så meget forskellig fra de andre plantager, det var mere det, der foregik ved siden af frugtavlen på ejendommen.

Ejeren hed Hagbard Thoustrup, og han har fremstillet en del redskaber til salg til det meste af Europas frugt og bærdyrkere.

At der var en produktion af redskaber, kunne man ikke se udefra, for langt det meste foregik på et forholdsvis et lille værksted og en tilhørende lade på ejendommen Højlund.

Navnet Thoustrup var i mange år ensbetydende med kvalitetsredskaber til frugtavl, og mange frugtavlere vidste ikke, hvad Thoustrup hed mere end Thoustrup.

 

          HAGBARD THOUSTRUPS BAGRUND

Han var født i Mejrup i Vestjylland i 1920. Som barn så han, hvorledes hans far var med til opdyrkningen af heden.

Skolegangen foregik over syv år i en to-klasset skole, hvor lille klassen gik to dage om ugen om vinteren og fire om sommeren. Store klasser lige omvendt. For de store børn skulle jo hjælpe til på hjemmefronten i stald og på mark.

Under 2. verdenskrig kom han her til egnen, og i 1947 købte han stedet af sin svigerfar Hans Peter Roed, en anden stor mand inden for frugtavl. Så begyndte beplantningen af frugttræer på grunden. I de sidste år var der grantræer på grunden.

 

          THOUSTRUPS PRODUKTION.

Selve frugtavlen har ikke altid været en overskudsforretning, så han havde ved siden af en produktion af redskaber, som så var med til at de kunne holde skindet på næsen.

Hele tiden har han interesseret sig for at finde muligheder for at gøre tingene lettest muligt og alligevel få arbejdet gjort ordentligt.

Han var heldig at have masser af ideer, og tit når han gik i seng om aftenen og tænkte over, hvordan skulle han løse et problem, kunne han gå i gang med lave den næste dag, for han var kommet i tanker om det i nattens løb. Der var ikke langt fra tanke til handling på hans værksted.

Det begyndte med en tallerkenharve, der kunne spændes på siden af traktoren, således at det blev muligt at renholde og kultivere jorden tæt under træerne.

På den måde var han flere år forud for sin tid, hvad angår økologisk renholdelse.

Sitall-harven (sidemonteret tallerkenharve) blev ikke kun fremstillet til eget brug.

Til at begynde med blev den produceret til videresalg i samarbejde med Smed Axel Madsen i Morud. Senere blev produktionen overført til Brenderup Maskinfabrik.  (nu Brenderup trailers).

De sidste år harven blev produceret, foregik det i eget værksted i Farstrup. Tallerkenharven blev overhalet af sprøjtningen, men i stedet for at blive slået ud af det, så gik Thoustrup over til at fremstille sprøjtebomme til at montere på traktoren, oftest med en Hardy sprøjte hængende bag på.

Endvidere har Hagbard Thoustrup gennem årene fremstillet gaffellifte, grensamlere og forskellige andre redskaber til frugtavl.

 

          PLUKKEPOSERNE.

I midten af 60’erne begyndte han at lave plukkeposer. Først med metalring og stofpose, senere gik han over til glasfiber spande, endnu senere blev det hele af PVC. Bortset fra to popnitter, så var alt lavet af plastik.

De første poser blev solgt til 36 kr. stykket, og de endte med at koste omkring 500 kr., da produktion sluttede i 90’erne. På det tidspunkt var produktion overtaget af hans datter og svigersøn.

Nu findes der et par plukkeposefabrikanter rundt om i Europa.

Største salg på et år har været 1400 stk. Gennemsnitligt lå salget på mellem 1000 og 1200 poser årligt.

Foruden at forsyne Danmark havde han et godt salg hele Skandinavien.

Plukkeposen omtalt som den mest frugtplukkevenlige af sin art.

Produktionstiden var blevet væsentligt reduceret. De første tog det næsten to timer at lave, mens den samlede produktionstid pr. pose til sidst var nede på ca. en time. Samtidig blev der gjort alt, hvad der er tænkeligt muligt for at nedsætte omkostningerne.

Stort set alle materialer købes hjem som råvarer og bearbejdes på værkstedet i Farstrup.

Og næsten alle maskiner, der anvendes i produktionen, er hjemmefabrikerede.