Tokkerodlund drabet

Drabet på Anna Elisabeth Jonsson.

 

Anna var født i Visby på Gotland i Sverige den 4. marts 1862. Hun kom til Danmark som ung til en lille by ved navn Tværskov, der ligger mellem Søndersø og Odense.

Hvordan og hvorfor hun fandt frem til Tværskov vides ikke, det er jo en meget lang rejse, både nu og dengang. 671 km over vand og land.

Familien Gustav og Anna boede en tid på Rue mark, på den nuværende adresse Rue hed 52, et lille landhus med bindingsværk og stråtag, med stal i den ene ende og beboelse i den anden.

Men det blev for dyrt for familien så i maj måned i 1906 måtte de flytte ind i Tokkerodlund fattighus, ikke et sted som nok ingen vil syntes om, men dog et sted man kan bo med tag over hovedet.

 

Mandag den 31. december 1906.

Kl. 19.00 ankommer nabokonen Sophie Dorthea Louise Hahn hjem fra en tur i Odense, og Anna inviterede hende ind til aftensmad og kaffe. Kort efter kommer Gustav hjem, han havde været på besøg hos Gustavs halvsøster Hulda og Niels Jørgensen der bor ca. 500 meter væk i en ejendom ved navn Løkkens Prøve, som ligger på vejen Frugthaven 52.

Han og svogeren havde skudt nytåret ind med sin gamle rytterpistol, som han har haft i mange år.

Han havde også drukket en del. Han sætter sig sammen med de 2 kvinder og får sin aftensmad sammen med snaps, kaffe og kaffepunch, efterhånden var Gustav blevet så beruset at Anna måtte hjælpe ham i seng, ca. kl 21.00, end ikke at tage sit tøj af var han i stand til.

Anna og Sophie fortsatte med at drikke kaffe, Anna henter rytterpistolen, der hang over sengen og hun råbte til Gustav om han kunne fortælle hvor knaldperlerne var, men han hørte intet, han sov tungt.

Anna sagde at hun ville skyde, den næste morgen.

Viserne på det store Bornholmerur viste 10 minutter over 10 og Sophie ville gå ind til sig selv.

Hvad der så sker fra klokken 22.10 og til ca. kl 03 vides ikke med bestemthed.

 

 

Tirsdag den 1. januar 1907.

Henved 3 tiden vågner Gustav og troede at Anna lå ved siden af ham, men det gjorde hun ikke, han kunne se at daglampen var tændt inde i stuen, han rejser sig op og får øje på Anna der ligger på gulvet ved siden af sengen.

Hun var skudt i munden, blodet var størknet, og Gustav ser forfærdet på hende og skyndte sig op til sin halvsøster og svoger for at fortælle hvad der var sket.

Hulda tog af sted til fattighuset sammen med Gustav, på vejen tog de Murer Rasmus Mathiesen der boede på vejen, de fik ligeledes fat i Hjulmand Christen Jørgensen der bor lidt længere op af Tokkerodvej.

Klokken var nu hen af 4 om morgen.

De gik ind i huset, Hulda havde en lygte med, de fandt Anna liggende på gulvet, hun lå på ryggen med hænderne på brystet, ved siden af hende lå rytterpistolen.

De valgte ikke at rører liget.

Gustav gik sammen med Hulda tilbage til Løkkens Prøve, imens blev der taget kontakt med læge Sørensen fra Morud. Efter Sørensen havde synet liget kontaktede han pr. telefon så Distriktslæge Schmecker fra Bogense der straks tog affærede og kl. 4 om eftermiddagen Herredets fogedret sat i Rasmus Larsens enkes bopæl der ligger små 100 meter vest for fattighuset.

Her begyndte afhøringerne af de involverede.

Første vidne var Gustav.

Han fortalte hvorledes han havde oplevet ulykken, han var dog noget beruset om aftenen, så hans vidneforklaring var måske ikke det bedste.

Han fortalte at Anne godt kunne lide en dram, men at han drak mere end hende, Anna var rask og kunne arbejde.

Den næste var Sophia Dorthea Louise Hahn, der også boede i fattighuset, hun var 43 år gammel og kommer fra København, hun er enke da hendes mand, tog livet af sig selv i 1904 også i fattighuset.

Ud over det før beskrevet så fortalte hun at hun var noget tunghør og derfor ikke havde hørt noget skud.

Den tredje der skulle afhøres var Hjulmand Christen Jørgensen fra Annalyst på Tokkerodvej.

Ud over det før beskrevet fortalte han at han ikke mente at Gustav kunne finde på at gøre Anna noget ondt., og mener ikke at Gustav havde skudt Anna.

Den fjerde i række var så min oldemor, Hulda Marie Hansen gift Jørgensen. Hun er 43 år og hun fortalte om Gustav der kom ved 3 tiden og de sammen tog ned til fattighuset med nogle naboer og fandt Anna.

Hun har aldrig mærket noget til om Anna var træt af livet, og hun var glad og velfornøjet sidst hun så hende. Hun mente at Gustav og Anna havde det godt sammen.

 

Den femte til afhøring var Murer Rasmus Mathiesen, der intet andet end det før omtalte at berette om hændelsen.

Distriktslægen afleverede Ligsynsattesten med bemærkning at observation af liget, ikke kunne bringe noget frem, der kunde hjælpe til oplysning om, hvem der havde rettet skuddet.

 

 

 

Opfølgning.

Om hvad der præcis er hændt har jeg ikke opklaret endnu, men Gustav var at finde i folketællingerne i både i 1911 og i 1916 så i fængsel var han ikke.