Knud Danielsen Hopp

Min 7 x tipoldefar, Hans Hopp er født i Metzingen, Schwarzwald, Tyskland, rejste senere til Holland og i 1625 indvandre til Skagen, og så bliver de en del af den adelige slægt Hopp.

 

Og så er en efterkommer af ham der kom til Skagen gik så hen og blev herredsfoged, det var Knud Danielsen Hopp.

Fra en tale til Valborgaften den 07-05-2014 som Søren Peter Krarup skrev til denne skønne aften:

 

”En særlig lokal hændelse kan vi her på egnen ”prale” af: Herredsfoged Knud Danielsen Hopp ville formodentlig ikke have sat sig særlige spor i historien, hvis det ikke var, fordi han var dommer i en kendt hekseproces. Som Jeppe Aakjær udtrykker det i ”Ret og Skjel”: … en herostratisk berømmelse ved i sommeren 1686 at lede forhørene over de to søstre, Anne og Mette Madsdøtre, de såkaldte ”Tise Trolde”, der brændtes på Breum Hede samme år…” Anklagen mod de to stakkels fattige og naive søstre rejstes af Hr. Steen Bilde til Jungetgård, og herredsfogeden havde næppe noget valg m. h. til dommen, da søstrene villigt erkendte sig skyldige i omgang med djævelen (på Valborgsaften), samt i alle ulykker, der kunne opremses på egnen i de sidste 20 år! Processen blev af samme grund kortvarig: Vidnerne afhørtes på Herredstinget 6.7. 1686, dommen faldt samme sted 13.7. De to søstre dømtes til ”levende at kastes på ilden og opbrændes, og deres bosted til herskabet at være forfalden”. Dommen blev indstævnet for landsretten, hvor den stadfæstedes 28.7., hvorefter søstrene - trods en kongelig ordre af 21.7. 1686 om, at ingen hekse måtte brændes uden højesteretsdom - brændtes på heden syd for Breum Præstegård.”

I sommeren 1686 at ledte han forhørene over de to Søstre, Anne og Mette Madsdatter, de såkaldte ”Tise Trolde", som Jeppe Aakjær senere skrev om.

 

Anklagen mod de to stakkels fattige og naive søstre rejstes af Hr. Steen Bilde til Jungetgård, og herredsfogeden havde næppe noget valg mht. dommen, da søstrene villigt erkendte sig skyldig i omgang med djævelen, samt i alle ulykker, der kunne opremses på egnen i de sidste 20 år! Processen blev af samme grund kortvarig: vidnerne afhørtes pa herredstinget 6.7.1686, dommen faldt samme sted 13.7, blev indstævnet for landsretten, hvor den stadfæstedes 28.7, hvorefter søstrene - trods en kgl. ordre af 21.7.1686 om, at ingen hekse måtte brændes uden højesteretsdom - brændtes med Gudsvelsignelse på heden sydvest for Breum Præstegård.

Knud Danielsen var ved sin tiltrædelse ikke uden erfaring i retsplejen. Han kom til Salling fra Ålborgegnen, hvor han fra 1665 nævnes som fuldmægtig for er lige og velbyrdige Jørgen Marsvin til Abildgård (Ø. Hornum sogn, Ålborg amt), der tidligere havde ejet Aunsbjerg og St. Restrup, grundlagt Marsvinslund, samt besiddet øen Egholm ved Ålborg som livsvarigt len til sin død i 1671.

Som fuldmægtig for Jørgen Marsvin fik han nok at se til. Den robuste og livskraftige herremand måtte redde sig ud af mangen en retssag, ikke mindst efter at han 1662 blev fordrevet fra St. Restrup af svogeren Niels Parsbjerg. Marsvin og hele familien skulle nu leve af, hvad hans resterende 8 bøndergårde under Abildgård og Egholm skulle yde -ca. 200 daler. For at hjælpe på økonomien satte han fæsternes afgifter op, og kom derved i bitter strid med Egholmerne.

 

I den privatkopierede bog, "Slægten Hop", der 1989 er tilgået Læsesalens bibliotek pa Landsarkivet i Viborg (QH-69), omtales han imidlertid som oldebarn af Hans Hop (1562-1624), der var landbruger og humledyrker i Sydtyskland, senere i Holland, og som via sønnen Jean Hop (1599-16**) blev stamfader til den nyere adelsslægt Hoppe i Denmark. Ovennævnte Hans Hop skulle desuden være far til Mads (Mathias) Hop (1590-1650), der o. 1625 indvandrede til Skagen og blev stamfader til den nordjyske slægt Hopp. Blandt Mads Hops børn nævnes Daniel Madsen Hopp, der skulle være far til Knud Danielsen Hopp; men da bogen angiver, at Daniel blev født i 1633, ja, så kan han i hvert fald ikke være far til Knud. Der foreligger dog den mulighed, at årstallet er forkert, og Daniel eventuelt er født, før slægten indvandrede til Skagen. Desværre angiver bogen ingen kilder til oplysningerne, så indtil videre må de opfattes som en hypotese.

 

Allerede i 1665 nævnes Knud Danielsen Hopp som fuldmægtig for Jørgen Marsvin til Abildgaard i Ø. Hornum sogn sydvest for Aalborg (Kilde: Aalborg birks tingbog. LAV). Denne havde tidligere ejet Aunsbjerg og St. Restrup, samt grundlagt Marsvinlund, desuden besad han øen Egholm ved Aalborg som livsvarigt len til sin død i 1671.

 

Som Jørgen Marsvins fuldmægtig fik han nok at se til. Den robuste og livskraftige herremand måtte redde sig ud af mangen en retssag, ikke mindst efter at han i 1662 blev fordrevet fra St. Restrup af svogeren Niels Parsbjerg. Marsvin og hele familien skulle nu leve af, hvad hans resterende 8 bøndergårde under Abildgaard og Egholm skulle yde, ca. 200 daler. For at hjælpe på økonomien satte han fæsternes afgifter op og kom derved i bitter strid med Egholmerne. Af tingbøgerne for Aalborg birk, Hornum og Kjær herreder ses det, at det blev fuldmægtigen Knud Danielsen Hopp, der matte tage smækkene pa herremandens vegne. (Kilde: Fra Himmerland og Kær herred 1835-37. Værnfelt: ”Egholmbogen”.)

 

Den 23. juli 1667 var fuldmægtigen på Egholm for at pante restancer. Denne udpantning fik pga. bøndernes modstand en nærmest komisk udvikling og blev en total fiasko for Jørgen Marsvins udsendinge. Om denne historie kan læses i "Fra Himmerland og Kjær Herreder" 1935-37 side 503 ff.

 

Den 12. februar afregner Jørgen Marsvin med sin fuldmægtig om alt, hvad han er kommet til at skylde ham på grund af "den Københavns rejse Omkostning" m.m. (en rejse, hvor han formodentlig har repræsenteret Jørgen Marsvin i Egholm-sagens videre forløb, hvorunder begge parter klager til kongen). For disse poster overdrager han til Knud Danielsen Hopp en del af de berømte fiskestader i Nibe Fjord samt noget udefineret jord i Mariager. (Kilde: Holger Rasmussen: ”Limfjordsfiskeriet før 1825”, Nationalmuseet 1968 (fra s. 297).)

 

Denne har dog næppe haft stort udbytte af fiskeretten, og i 1687/88 sælger hen i 3 omgange staderne til Peder Lerche til Lerchenfeld, fordi de ligger ham så langt fra hånden, at han ingen nytte har af dem.

 

Pa dette tidspunkt havde han nemlig i adskillige år boet i Salling, efter at han den 28.7.1673 havde ansøgt kongen om den ledige stilling som herredsfoged i Salling Nørre Herred, samt stillingen som skriver i Harre Herred med den begrundelse, at det ene embede "er så ringe, at den som ikke her andet i brug til næring kan ej have sit nødtørftige underhold deraf”.

 

Om årsagen til, at Knud Danielsen Hopp søger herredsfogedstillingen i Nørre Herred - og får den (han udnævnes af kongen den 16.8.1673) - kan kun gættes, men der var nære forbindelser mellem Jørgen Marsvins hustru, Anne Helvig Gyldenstierne, og adelsslægterne i Salling. Hendes søster Helle Gyldenstierne var gift med Niels Parsbjerg, der ejede Eskær hovedgård, men pga. gæld måtte han sælge både den og St. Restrup i 1664, og få år efter, i 1668, døde han.

 

Hans enke ejede og beboede senere den lille adels gård "Bundgaard" i Sdr. Thise, og her var Knud Danielsen Hopp i 1677, da han endnu var ungkarl, indlogeret på et værelse. (Kilde: Skivebogen 1930, Jeppe Aakjær ”Ret og skel” s. 31.)

 

Få år senere (formentlig o. 1680) blev han gift med Berte Pedersdatter, og de flytter ind på en lille gård i Stouby i Grinderslev sogn på godt 2 tdr. hartkorn, der tilhører Helle Gyldenstierne. Her nævnes han i 1687, hvor han må betale 6 rdl. i kopskat (en indkomstskat, der skulle betales af alle skattepligtige uanset skatteevne), og her er formodentlig de fleste af deres børn født. (Kilde: Kær herreds tingbog 1666 ff. B31B-27A fol. 66 og B31B-27B fol. 49a-50a.)

 

Efter Helle Gyldenstiernes død i 1687 blev "Bundgaard" i Sdr. Tise fæstegård under Eskær, og i de første år drevet af 3 tjenestefolk; men senere fik Knud Danielsen Hopp den i fæste og havde den endnu i 1697. Gården, der formodentlig havde større og bedre bygninger end almindelige bøndergårde, var da pa 4 1/2 tdr. hartkorn. I 1719 bor han igen i Stouby på en bondegård, der hører under Eskær.

 

Med denne proces lakkede det imidlertid mod enden med Knud Danielsen Hopps herredsfogedstilling, for kort tid efter udstedelsen af Danske Lov i 1683 besluttedes det, at foretage en større omlægning af retskredsene, så at to eller flere herreder blev sammenlagt. I 1687 var det ved at være Sallings tur, og da herredsfogederne for de 4 Salling herreder spørges om den rette beliggenhed af det fælles tingsted, svarer Knud Danielsen Hopp: "Kommer al Salling tilsammen, da kan tinget holdes ved en høj kaldet Tinghøj, liggende mellem Bostrup og Vium, ved hvilken høj menes i gammel tid, at ting skal have været holdt."

 

I 1688 finder sammenlægningen sted, og de fleste herredsfogeder og skrivere må ud i mørket - uden pension. Kun en finder plads i det nye system, nemlig Knud Danielsen Hopp, der bliver herredsskriver i det nye Salling Herred, en stilling han beholder til sin død i 1723. (Se mere om denne ane og hans efterkommere i ”Knud Danielsen Hopp o. 1640-1723” af Knud E Jakobsen, Risumvej 3, 7870 Roslev.)

 

Kilde: "Jordemoder i Viborg Anne Cathrine Nicolajsdatter Hjardemaal og hendes slægt" ved Jens Aaberg, Dronninglund 2008.

 

_ _ _

 

Om den sidste herredsfoged i Sallings Nørreherred

Knud Erik Jakobsen, Risum, har studeret et stort antal arkivalier for på denne måde at danne sig et billede af den sidste herredsfoged i Sallings Nørreherred, Resultatet er et vigtigt bidrag til belysning af den tids forhold. Artiklen er taget fra Skiveegnens Jul årgang 1978 og kan læses i sin helhed på: