Historier fra min slægtsforskning

Jagten på slægten

Jeg har i snart 15 år været slægtsforsker, og jeg må sige at der er dukket mange interessante ting op, både positive og til dels også negative ting op.

Ikke alle har de forældre de regnende med, flere børn end først antaget, og flere ægteskaber hos enkelte.

Det har ikke været uden spænding hver gang jeg åbnede en kirkebog, for hvilke skelletter ville falde ud af skabet denne gang.

Og det var ikke altid kun faderen der kunne være en anden end først antaget, også møderne kan være en anden end man først have regnet med, så det gamle mundheld der siger - at moderen vidste man godt hvem det er - den holder ikke i min forskning.

Og hvem var så min og min kones forfædre? For de flestes tilfælde var der daglejere, husmænd og gårdejere

Men der var også i min kones slægt flere med finere titel.

Væbner, Borgmester, Godsejer, Sognepræst, Provst, Hofpræst, Herredsfoged. Konger og Dronninger bare for at benævne nogle stykker.

Jo min kone er direkte efterkommer af Harald Blåtand, Gorm den Gamle og Knud den Hellige.

Hvilket ikke afstedkommer hverken apanage og invitationer fra hoffet.

Jeg vil komme ind både de gode sider og de dårlige sider. Alt er ikke fryd og gammen, der er både forbrydere, tysk venlige fra flere krige, mord og pinlige episoder. Men hvad der var yderst pinligt en gang men i dag ganske almindeligt. Her tænker jeg på børn der er født udenfor ægteskab, ukendte fædre osv.

I 2. verdenskrig havde vi slægtninge på begge sider, der var nogen der var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) andre var modstandsfolk. Der var unge kvinder der havde nært forhold til tyske soldater.

Men ens for alle er at ingen skal hænges ud og ses ned på, det drejer sig om at fortælle historien som den var, og ikke pynte på historien og kun nævne de gode sider, det vil ikke give en fuldstændig beskrivelse af min kones og min slægt.

Jeg vil selvfølgelig ikke sætte navne på personer der er nulevende der kan have være involveret i de føromtalte ting.

Som slægtsforsker har man jo det med at personer der bare er født, bare er konfirmeret, bare er gift og bare er død. De er noget kedelige, derfor er det godt at ”få kød på”. Og ofte er det kun meget negativt eller meget positivt, det jeg kan finde om mine forfædre.